En mand fra Frederiksværk henvendte sig til politiet tirsdag lige over middag for at anmelde et bedrageri, som han var blevet udsat for aftenen forinden. Manden havde modtaget en sms fra en person, der udgav sig for at være hans datter. I beskeden stod der, at datterens telefon var gået i stykker, og at hun derfor blev nødt til at bruge et midlertidigt nummer.
Manden blev overtalt til at overføre 19.034 kr. via MobilePay til en virksomhed, idet han troede, at han hjalp sin datter. Politiet efterforsker nu sagen som bedrageri.