Frederiksværk-herrerne stjal sejren over LSF: "Tyveri ved højlys dag"

Foto: Frederiksværk FK - Serie 1 Herrer.
Profilbillede
dato

Frederiksværk FK var lørdag draget til Smørum Idrætscenter for at stjæle point. Efter en hård fight kunne Frederiksværk FK rejse hjem med en 0-1-sejr og de tre point.

Efter kampen fangede VORES Frederiksværk holdets cheftræner, Allan Arge, til en reaktion på kampens forløb.

“Jeg må erkende, at vores sejr i dag var tyveri ved højlys dag. Vi spiller ikke nogen god kamp, men slipper alligevel afsted med de 3 points.”

Cheftræner Arge fremhæver, hvorfor de vinder kampen over LSF, selvom det langt fra var fortjent:

“Vores start på kampen. De første 10 minutter spiller vi godt og får trykket LSF i bund og bliver belønnet med det tidlige føringsmål, der ender med at blive afgørende.”

Allan var ikke tilfreds med sine spilleres præstation ovenpå dagens udesejr, men særligt én imponerede ekstra meget.

“Jeppe Bryder. Han spiller bundsolidt i bagkæden i dag.”

Frederiksværk FK-spiller, Mathias Sandvad, giver også sin reaktion på kampen:

“Som målmand var det dejligt at holde nullet i dag. Vi spiller ikke godt, men står sammen og forsvarer sejren hjem.”

På lørdag den 28. oktober skal Frederiksværk FK møde Brøndby. Kampen fløjtes i gang klokken 13:30 på Frederiksværk Stadion.

Kampens resultat: 0-1 til Frederiksværk FK
Række: Serie 1 Herrer

Mål
4'0-1Filip Leis

Kilde: Cheftræner Allan Arge, Frederiksværk FK - Serie 1 Herrer