BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Halsnæs Kommune har vi netop vedtaget en ambitiøs klimahandleplan og en tilhørende omfattende klimarobusthedsplan. Nu starter det spændende og store arbejde med at realisere planerne og til at koordinere det, søger vi en engageret og dygtig projektleder.
ArbejdsopgaverDu skal være den samlende projektleder og derigennem sikre en effektiv og velkoordineret implementering af klimahandleplanen og klimarobusthedsplanen. Det faglige fokus er rettet både mod konkrete initiativer for at nedbringe kommunens C02-udledning og oversvømmelsessikring, men også mod at sikre forankring og fremdrift for kommunens egne klimaprojekter. Du kan læse mere om begge planer på vores hjemmeside.
Opgaven kræver blik for det procesmæssige og lovgivningsmæssige sideløbende med et skarpt blik for udviklingspotentialer. Det kræver også tætte samarbejdsrelationer på tværs af fagområderne i kommunen, men også med andre kommuner, borgere, virksomheder og øvrige eksterne samarbejdspartnere. Organisatorisk vil du blive en del af vores Klima- og Miljøafdeling.
Hvem er vi?Klima- og Miljøafdelingens opgaver består af koordinering af klimaområdet og varetagelse af kommunens opgaver inden for lovene om miljøbeskyttelse, kystbeskyttelse, jordforurening, husdyrbrug, vand- og spildevandsforsyning, varmeforsyning og miljøvurdering af projekter. Vi lægger stor vægt på at yde god borgerservice og at inddrage borgere og virksomheder i dialog om opgaveløsning og om at udvikle kommunen.
Klima- og Miljøafdelingen består af 11 medarbejdere og en afdelingsleder. Vi har stor fleksibilitet og mulighed for at løse opgaverne selvstændigt. Alle medarbejdere har hver deres spidskompetencer, men i kontoret arbejder vi meget på tværs, så stort set alle områder fagligt er dækket af flere personer. Vi har et stærkt og inkluderende fællesskab, hvor drivkraften er det tillidsfulde samarbejde, en positiv tilgang til opgaverne samt plads til humor og smil – også når der er travlt.
Vi er en del af området By og Miljø, som varetager kommunens opgaver på teknik- og miljøområdet og er et af kommunens i alt seks fagområder. I By og Miljø er vi ca. 40 medarbejdere, der alle arbejder på Rådhuset i Frederiksværk. Endvidere har vi tæt samarbejde med Halsnæs Forsyning A/S, der varetager driftsopgaver inden for vand, varme, spildevand og affald.
Halsnæs er en attraktiv bosætningskommune med stærke lokalsamfund og utrolig mange ildsjæle. I By og Miljø arbejder vi målrettet med at udvikle kommunens stedbundne kvaliteter. Området er derfor også en central del af realiseringen af kommunens nye vision for 2035 – ”Halsnæs i bevægelse”, hvor vi arbejder intenst med at gøre Halsnæs endnu mere attraktiv i forhold til byudvikling, natur, klima, transport og turisme.
Vi forventer, at du- Har en relevant videregående uddannelse og gode projektlederkompetencer
- Har erfaring med og/eller lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
- Har erfaringer med klimaområdet og gerne med samskabelsesprojekter
- Kan arbejde selvstændigt, planlægge og er en god afslutter
- Er engageret, serviceorienteret og god til at se helheder
- Er systematisk og kan sætte retning
- Er åben og imødekommende med lyst til at arbejde på tværs af organisationen og med eksterne interessenter, borgere, virksomheder mv.
- Gode kolleger, der giver sparring og har en uformel omgangsform
- Et spændende arbejdsområde med bred faglighed og stor variation i arbejdsopgaverne
- Mulighed for at gøre en forskel for klima, natur og miljø.
Sker efter gældende overenskomst samt efter principperne om Ny Løn og med mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Tiltrædelse: 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling 37 timer pr. uge.
Vil du vide mereKontakt leder af Klima og Miljø Tina Pedersen tlf.: 21 24 60 74 eller miljømedarbejder Per Hauge tlf.: 29 13 57 68.
Ansøgningsfrist:Den 20. november kl. 9.
Ansættelsessamtaler holdes den 22. og 23. november og evt. 2. samtale den 27. november.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934427