BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at hjælpe udsatte unge på vej til et liv med uddannelse og job? Er du en faglig stærk sagsbehandler? Så kom og bliv en del af Ungeværket.
Som ungesagsbehandler skal du arbejde på tværs af lovgivninger (LAB/SEL/Barnets lov), hvilket betyder, at du får mulighed for at arbejde helhedsorienteret med den unge og blive den unges ene kontakt til kommunen. Én af dine hovedopgaver er at udarbejde én sammenhængende plan sammen med de unge og støtte dem i at opnå målene i planen.
Ungeværket er en enhed, hvor alle ungeindsatsens fagligheder er samlet. Ungeværket består af tværgående ungesagsbehandlere, tværgående støttepersoner (ungekontakt), borgerkonsulenter, virksomhedskonsulenter, UU-vejleder og administrative medarbejdere. Altså er beskæftigelsesområdet og socialområdet samlet under ét tag. Hovedformålet med indsatsen er at sikre, at unge mellem 15-30 år motiveres til uddannelse/job samt fastholdes heri, så de efterfølgende kan finde deres plads på arbejdsmarkedet. Dog kræver dette ofte helhedsorienterede løsninger, hvor de unges sociale og personlige udfordringer må samtænkes.
I et tæt tværfagligt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, lokale virksomheder, psykiatrien og andre relevante fagområder skabes en helhedsorienteret indsats, der giver de unge mulighed for at realisere deres uddannelsesplan og fremtidige mål.
Kom og bliv en del af et meningsfuldt arbejde i en faglig stærk Ungeenhed.
Ungesagsbehandlerens opgaver er- At arbejde som myndighed inden for primært beskæftigelseslovens §§ samt støttedelen af serviceloven- og Barnets lovs §§ (herunder opfølgning på støtte og planer).
- At koordinere indsatser og tiltag i den unges uddannelses-/jobplan.
- At støtte den unge i at opnå mål og delmål i uddannelses-/jobplanen.
- At iværksætte og deltage i netværksmøder med samarbejdspartnere.
- At kunne håndtere misbrugsproblematikker og psykiatriske udfordringer m.m.
- At skabe en tillidsfuld relation til den unge.
- At du er uddannet socialrådgiver/-formidler eller anden relevant mellemlang uddannelse.
- At du har erfaringer inden for myndighedsområdet. Vi ser gerne, at du har erfaring inden for Børneområdet/Barnets lov,og/eller enten beskæftigelses- eller servicelovsområdets voksenområde.
- At du har gode IT-kompetencer og kan lide administrativt arbejde. Du skal kunne lide at dokumentere arbejdet; vi bruger Momentum, Sensum, DUBU og Uno Ung (kun til at kigge i).
- At du kan prioritere dine arbejdsopgaver.
- At du som person er psykisk robust samt har evnen til at skabe relation til udsatte borgere.
Som en del af Ungeværket, sidder du sammen med 22 kollegaer i storrumskontor og oplever muligheden for løbende sparring og inspirerende samarbejdsflader. Tværfagligt samarbejde giver muligheden for egen og andre faggruppers udvikling samt det at skabe resultater i fællesskab.
Du bliver en del af et hus, der tør tænke utraditionelt, og hvor alle deltager aktivt i at videreudvikle indsatsen til gavn for kommunens unge. Vi deltager gerne i projekter, der bidrager til ny viden og udviklingen af nye metoder, som kan øge effekten af den uddannelsesrettede indsats. Vi er en enhed med høj social og faglig trivsel, karakteriseret ved humor, omsorg og hjælpsomhed.
Pendler du, så kører du mod trafikken, og vi har ingen problemer med parkeringspladser. Kommer du fra København eller Nordsjælland, er der også velfungerende offentlig transport via Hillerød.
Vi har en dejlig kantine, hvor vi spiser frokost sammen på tværs af rådhuset, og vi har også motionsrum og yogahold på Rådhuset.
Hvis du vil vide mere om jobbet så kan du kontakteAfdelingsleder Natalia Frøhling tlf. 61 14 06 71 eller fagleder Martin Boes Andersen tlf. 51 67 54 99.
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er en 37 timers-stilling til besættelse pr. 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.
Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
AnsøgningsfristFristen er søndag den 24. november. Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 27. november i uge 48. Kun i helt særlige tilfælde kan vi afholde samtalen en anden dato.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen, 1, 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6142664