Visitator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Visitationen i Halsnæs Kommune, som er en munter, udviklende og seriøs afdeling med høje frihedsgrader til medarbejderne, søger en ny kollega til en fast stilling

Vi søger en ny sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut til en fuldtidsstilling i Visitationen. Du skal turde at blive udfordret fagligt og personligt på en arbejdsplads med højt til loftet, en legende indstilling til nyt og med let til smil og grin. I Visitationen venter dedikerede kollegaer, som dyrker faglig sparring og værdsætter en uhøjtidelig stemning. 

Du skal søge stillingen, hvis du oplever det positivt at møde udfordringer, og derfor retter dit fokus mod mulighederne. Du tænker, at rehabilitering samt forebyggelse er fordelagtigt for borgerne, og du glædes ved at inddrage og støtte borgerne i at få alle deres ressourcer i spil, så den bedste løsning for borgerne kan opnås. 

Du tør bede om hjælp og dele dine tanker og idéer med både kollegaer og leder. Derudover trives du med tværgående samarbejde. Der arbejdes med en såkaldt bred visitationsopgave, men der tilbydes også mulighed for at specialisere sig inden for særlige områder. Vi har fokus på vigtigheden i at vedligeholde, udbygge og dele vores viden. Vi søger en visitator til et team, der varetager distriktsarbejde, borgerbesøg, borgertelefonen mm.

Vores kerneområder
  • Visitation til personlig og praktisk hjælp (§§83 og 83a).
  • Visitation til hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til bil samt boligændringer (§§112, 113, 114 og 116).
  • Visitation til midlertidige døgnpladser.
  • Visitation til pasning af alvorligt syge og døende.
  • Ansættelse af privatudpegede hjælpere og bevilling af BPA ordninger i samarbejde med Handicap- og Voksenafdelingen.
  • Visitation til plejeboliger og ældreboliger.
  • Forebyggende hjemmebesøg.
Om dig
  • Er uddannet sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut.
  • Har kendskab til visitationsområdet, og har du erfaring og visitatoruddannelsen med dig, er det bestemt en fordel.
  • Kan bidrage til udvikling af driften og fagligheden på lige fod med dine kolleger.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret samt tage ansvar og træffe beslutninger.
  • Kan belyse, udforske, analysere og beskrive en sag. Gerne med god forståelse for borgerens situation samt god faglig og juridisk dømmekraft.
  • Kan udvikle og facilitere et godt professionelt samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Er god til at arbejde med dokumentation i elektroniske systemer (vi anvender bl.a. Nexus, Outlook og SBSys).
  • Har kørekort.
Vi kan tilbyde
  • En afdeling, der har fokus på borgernes behov, og hvor vi øver os på at give så mange borgere som muligt følelsen af, at kommunen kommer dem til hjælp.
  • En afdeling med fokus på udvikling, trivsel, gensidig opbakning, humor og et dagligt godt grin.
  • En spændende arbejdsplads i en politisk styret organisation med fokus på redelighed, mod, mulighed og helhed.
  • Introduktion og oplæring med en mentorordning samt mulighed for visitatoruddannelse.
  • Mange tværgående samarbejdsrelationer.
  • Personlige og faglige udviklingsmuligheder.
  • En fleksibel arbejdsplads med selvtilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde.
  • Adgang til yoga og motionsrum, sundhedsforsikring, lejligheder i både Barcelona og på Bornholm, mm.
Kontakt

Leder af Visitationen, Peter Schultz: 20 32 79 75.

Visitator og TR for sygeplejersker, Mette Nymann Jensen: 23 84 31 56.

Løn- og ansættelsesforhold

Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist 

Mandag d. 15. december.

Ansættelsessamtaler

Samtalerne afholdes den 20. eller 21. december.

Tiltrædelse

Forventet tiltrædelse er d. 1. februar 2024 eller efter aftale.

Din fysiske arbejdsplads vil være på Frederiksværk Rådhus, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.

Vi gør opmærksom på, at Halsnæs Kommune tager referencer og indhenter straffeattest ved alle nye ansættelser.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950191

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet