BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at have ansvaret for de administrative opgaver og processer på et område, der er i udvikling og har stor politisk bevågenhed? Er du samtidig en dygtig, samvittighedsfuld og udviklingsorienteret administrativ medarbejder, der har lyst til at være en god støtte for dine kollegaer og skabe de optimale rammer for området i en travl hverdag? Så har vi jobbet til dig her i Halsnæs Kommune.
Vi søger en administrativ medarbejder til ejendomsområdet i området for Ejendomme, Faciliteter og Arealer (EFA). Områdets primære opgave er at udvikle og drifte kommunens bygninger og udearealer. Stillingen skal støtte op om de administrative opgaver og processer på tværs af området og være tovholder for områdets ejendomsadministration.
Din hovedopgave bliver at sikre
- Ejendomsadministration, herunder leje-, forpagtnings- og brugsretsaftaler i samarbejde med kultur- og idrætsafdelingen
- Håndtere henvendelser vedrørende kommunale bygninger og arealer generelt, herunder brugstilladelser og lokalefordeling
- Serviceminded betjening af fælles mailboks og telefon, samt fordeling af henvendelser
- Personaleadministration, såsom ferieplanlægning, registrering af sygdom, brugeroprettelser samt planlægning af og tovholder på introduktionsforløb for nye medarbejdere mv
- Håndtering og sagsbehandling af aktindsigter, herunder GDPR-relaterede opgaver
- Øvrige administrative opgaver – områdets administrative ”blæksprutte”.
- Du er serviceminded og møder både kollegaer og samarbejdsrelationer på en imødekommende måde og kan lide, at kommunikere med mange forskellige målgrupper
- Du har en administrativ baggrund – formentlig med en kontoruddannelse eller lignende
- Du har erfaring fra en administrativ funktion som sekretær, administrativ konsulent/koordinator, ejendomsadministration eller lignende
- Du er velbevandret i MS Office og har generelt en intuitiv tilgang til IT-systemer
- Du er god til at samarbejde og kan agere på forskellige niveauer i en kompleks organisation
- Du er fleksibel og trives i et miljø, hvor dagen er præget af mange henvendelser sideløbende med, at de daglige opgaver skal klares
- Du sætter en ære i at få afsluttet opgaver
- Du er løsningsorienteret og glad for at sikre struktur i dit eget og andres arbejde
- Og så vil du dine kollegaer. Det skal være sjovt og rart at komme på arbejde!
Området for Ejendomme, Faciliteter og Arealers overordnede formål er at understøtte kommunens fysiske rammer og interne drift og service. Området har det drifts- og udviklingsmæssige ansvar for godt ca. 120 ejendomme samt kommunens udearealer. Området består af følgende afdelinger:
- Rengøringsvirksomheden, der rengør kommunens ejendomme
- Idrætshallerne, der sikrer brug af kommunens svømmehal og idrætsfaciliteter
- Natur og Vej, der drifter og vedligeholder kommunens udearealer
- Bygningsdrift, der håndterer den daglige og løbende drift af de kommunale bygninger
- Bygherrerådgivere, der er ansvarlige for at større og mindre anlægsprojekter.
Hertil kommer områdets stabsfunktion, hvor stillingen er forankret. Stabsfunktionen har til hensigt at understøtte områdets afdelinger og ledelse, understøtte og kvalitetssikre den politiske betjening og styre områdets udviklingsprojekter på tværs i området. Desuden har stabsfunktionen en række administrative opgaver indenfor personale, økonomi, IT, ejendomsadministration, fast ejendom såsom køb, salg, leje og brugsret.
Staben består pt. af 5 medarbejdere, hvor du vil blive den 6. i et team, der med hver vores faglighed understøtter og samarbejder om de opgaver, der er forankret i staben.
Denne stilling slås op, idet der er sket en intern udvidelse af opgaver i staben. Der vil derfor være rig mulighed for oplæring og sparring fra dine stabskollegaer, der tidligere har varetaget opgaverne.
Vi sidder i storrumskontor i dejlige lyse omgivelser på Rådhuset i Frederiksværk.
Løn og ansættelsesvilkårSker efter gældende overenskomst samt efter principperne om Ny Løn. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.
KontaktHvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Connie Graul på telefon 5168 6264 eller projektleder- og administrativ konsulent Vivan Løcke Østergaard på telefon 2449 5963.
Ansøgningsfrist: Den 24. juni kl. 10.00Der afholdes indledende samtaler den 25. juni og evt. 2. samtale den 27. juni. Der vil forventeligt indgå en case i ansættelsesprocessen.
Forventet ansættelse pr. 1. august eller snarest muligt.
Arbejdsstedet er på Rådhuset, Rådhuspladsen 1 i Frederiksværk.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen, 1, 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064742