Bliv HR-partner i Forsyningstilsynet og fremme en effektiv forsyningssektor og grøn omstilling

dato

Vil du gerne sætte hele din HR-værktøjskasse i spil i en organisation, der prioriterer trivsel og gode rammer for opgaveløsningen højt? Og trives du med at være helt tæt på forretningen, hvor du kan se effekten af din indsats hver dag? Så har du nu mulighed for at blive vores nye HR-partner og få en nøglerolle i den fortsatte udvikling af Forsyningstilsynet, der arbejder for en effektiv forsyningssektor til gavn for forbrugerne samtidig med, at vi understøtter den grønne omstilling.

Vi tilbyder Vi tilbyder en udfordrende og alsidig stilling, hvor du får en central rolle med stor indflydelse og ansvar for en bred vifte af HR-opgaver i en mindre organisation. Du bliver en del af et velfungerende HR-team på tre personer, der varetager opgaver inden for alle facetter af HR-paletten. Teamets opgaver omfatter alle de klassiske HR-årshjulsaktiviteter, såsom rekruttering, arbejdsmiljø, kompetence- og organisationsudvikling, HR-politikker, håndering af vanskelige personalesager og personaleadministration, samt en række strategiske udviklingsopgaver på tværs af organisationen.

Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og skal være med til at videreudvikle Forsyningstilsynet som arbejdsplads, og din hverdag vil være fyldt med opgaver af meget varierende karakter på tværs af organisationen og helt tæt på både forretningens udvikling og drift. Hverdagen er præget af mange kontaktflader, både eksternt og internt.

Din ansættelse er forankret i vores center for STAB, der består af IT og kommunikation, økonomi, HR og juridisk sekretariat. Her bliver du en del af et ambitiøst center med 15 engagerede, dygtige, søde og inspirerende kolleger. Dine kommende kolleger er en god blanding af erfarne og yngre kræfter med forskellige fagligheder, og vi har et dynamisk samarbejde, en åben og dialogorienteret beslutningskultur, samt en positiv, uformel og humoristisk omgangstone. I STAB arbejder vi alle hver dag for at sikre, at Forsyningstilsynet er en effektiv og veldrevet myndighed – og en attraktiv arbejdsplads.

Dine opgaver Du vil få en bred opgaveportefølje, der sammensættes med udgangspunkt i din profil, ønsker og følgende opgaver:

  • Sparring, rådgivning og understøttelse af personaleansvarlige chefer ift. personalemæssige forhold, personalepolitikker, håndtering af personalemæssige problemstillinger, tolkning af personalejura mv.
  • HR-årshjulsprocesser og løbende HR-opgaver, f.eks. lønforhandlinger, rekruttering, on-boarding, vanskelige personalesager, sekretariatsstøtte til SU/AMO møder, registreringer i systemer og kontrol.
  • Analyse, databearbejdning og udarbejdelse af ledelsesinformation, som understøtter ledelsens beslutningsprocesser og igangsætning af værdiskabende strategiske indsatser.
  • Videreudvikling og implementering af personalepolitikker og HR-koncepter, f.eks. MUS, trivselsmålinger, APV og kompetenceudvikling.
  • Understøttelse af medarbejdere ift. personalemæssige spørgsmål og personaleadministration.
  • Være tovholder for – eller bidrage til – både større og mindre strategiske HR-projekter og analyser, f.eks. Employer Branding, karriereveje, videreudvikling af ledelsesinformation samt ledelses- og kompetenceudvikling.
Om dig Vi leder efter dig, der har erfaring med HR og motiveres af en bred HR-opgaveportefølje og en varieret hverdag, hvor du er tæt på forretningen. Det vil være en fordel – men ikke et must - hvis du har erfaring fra det offentlige, enten stat, kommune og/eller region. Du har en akademisk baggrund, f.eks. cand.merc., cand.jur., HD inden for HR og organisation eller anden relevant videregående uddannelse.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • trives i en udadvendt funktion med mange kontaktflader og en omskiftelig hverdag
  • har forretningsforståelse, en service- og løsningsorienteret tilgang og en god dømmekraft
  • har gode samarbejdsevner og er en holdspiller, der er opsøgende, nysgerrig og god til både at lytte, rådgive og udfordre
  • er struktureret, analytisk, har sans for vigtige detaljer og kvalitetssikring samtidig med, at du er god til at bevare overblikket, være fleksibel og have mange bolde i luften
  • er proaktiv, god til at planlægge og drive opgaver og processer, og at følge ting helt til dørs
  • formulerer dig godt og præcist – både skriftligt og mundligt, og er vant til at lave beslutningsoplæg, præsentationer mm.
  • har viden om GDPR og flair for IT, herunder HR-systemer, Excel, PowerPoint mm.
Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser.

Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads, og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.

Du kan læse mere om vores arbejde på og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over vores onboardingprogram, samt oplysninger om mulighederne for kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.

Interesseret? Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for Center for STAB, Lone Bekker på lbh@forsyningstilsynet.dk eller på telefon 41 71 53 71 eller specialkonsulent Helene Friis Løbner-Olesen på hflo@forsyningstilsynet.dk eller på telefon 41 71 53 53.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning og cv gennem linket her på siden. Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser og karakterudskrift for både bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist er mandag d. 3. februar.

Der kan indgå brug af case i rekrutteringsprocessen. Vi indkalder muligvis til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen, med mulighed for at indgå en aftale om deltid.

Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsyningstilsynet, Torvegade , 3300 Halsnæs

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2f4279e5-f4f2-4313-be84-21bb8729fb40

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet