Bliv områdeleder i plejecenter Løvdalen med fokus på nærvær og kvalitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du et lederjob med fokus på at skabe gode dage sammen med beboerne og de ansatte? En hverdag, hvor vi er nærværende og omsorgsfulde? En hverdag, hvor høj faglighed skaber rammen om den værdige omgang, vi har med hinanden?

Så kig nærmere her

Løvdalen er et Plejecenter i Frederiksværk med boliger til 74 beboere fordelt på 3 afdelinger. I samarbejde med 120 engagerede medarbejdere og ledere, arbejder vi hver dag målrettet for at skabe gode dage sammen for både medarbejdere, pårørende og beboere.

Vi kan tilbyde en stilling som områdeleder på afdelingen Akacien - Stokrosen. Du bliver en del af en reflekterende og udviklende gruppe bestående af 3 personalekoordinatorer samt yderligere 2 områdeledere og en virksomhedsleder, som samarbejder tæt omkring de tværgående ledelsesopgaver.

Har du styr på det faglige, og har du et kæmpe hjerte?

Vi søger en leder, som har godt styr på kvalitetssikring og faglighed, sikker drift, et godt arbejdsmiljø samt økonomisk balance, og så søger vi en leder med et kæmpe hjerte, som ud fra en personcentreret tilgang:

  • Vil arbejde videre med at skabe en god og hyggelig hverdag for beboerne og deres familier
  • Synes at fokus på den enkelte skaber hverdagsglæde
  • Har højt fokus på faglighed
  • Har øje for at en sikker drift skaber ro til udvikling af kvaliteten
  • Vægter et anerkendende og tillidsfuldt arbejdsmiljø højt
  • Kommunikerer transparent og inkluderende
  • Har ambitioner for livet på Løvdalen, men også for egen afdeling
  • Værdsætter arbejdet i teams og glædes ved at lykkes igennem andre.

Kan du sige ”ja” til dette, så kan du være den rette til at blive områdeleder af Akacien - Stokrosen, hvor 20 beboere og 25 medarbejdere har deres dagligdag.

Driftsopgaven er du ikke alene om, idet du har et tæt samarbejde med afdelingens personalekoordinator, som understøtter vagtplanlægning, daglig bemanding, on-boarding af nye medarbejdere og mange andre administrative opgaver. 

Vi ønsker os en leder med erfaring og lederuddannelse samt med en sundhedsfaglig baggrund.

Derudover

Vi er smukt placeret kun 20 minutter fra Hillerød og Helsinge. Du kan ofte nyde livemusik i din arbejdsdag, og vi har et fitnesscenter, som du gerne må benytte.

Søg job hos os, det vil du bestemt ikke fortryde – Løvdalen, her skaber vi gode dage sammen.

Det praktiske

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte centerleder Louise Liv Andersen på telefon 2037 5842.

Stillingen er en lederstilling på fuld tid og ønskes besat fra den 1. december.

Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 24. oktober.

Vi afholder samtaler den 28. oktober kl. 9 - 11.

Du kan se mere om "Livet på Løvdalen" på vores Facebookside.


 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Karlsgavevej, 1, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125720

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet