Døgnrapporten i Frederiksværk: torsdag den 16. december

Profilbillede
dato

Frederiksværk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Hærværk, Helsingør

Klokken 07.42 blev det anmeldt, at forruden på en personbil holdende på Gefionsvej var flækket ved, at et kanonslag var blevet placeret på ruden. Ejeren havde hørt et stort brag tirsdag klokken 21.00, der muligvis kan have noget med hændelsen at gøre.

Butikstyveri, Hillerød

Klokken 08.19 blev det anmeldt fra Føtex, at de stod med en butikstyv, der havde forsøgt at stjæle to flasker whisky og en energidrik. Da manden var udenlandsk statsborger, blev en patrulje sendt til butikken, hvor en 26-årig mand blev sigtet for butikstyveri. Da manden samtidig var opfarende og stærkt påvirket af formentlig alkohol, blev han anholdt på politiloven og taget med i detentionen.

Tyveri fra personbil, Virum

Klokken 10.31 blev det anmeldt, at der imellem tirsdag klokken 08.00 og onsdag klokken 08.00 var blevet knust en siderude i en varevogn, der havde holdt parkeret på Sorgenfri Torv. Der havde dog ikke været mange værdigenstande i varevognen, så tyven endte med at stjæle en sodavand og en energidrik.

Spirituskørsel, Espergærde

Klokken 10.50 blev en 43-årig udenlandsk mandlig bilist standset og kontrolleret på Kongevejen. Her fik han alkometeret blæst op over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel. Da alkometeret blev blæst op over 2,00, blev bilen desuden beslaglagt med henblik på konfiskation. En blodprøve skal nu fastslå den eventuelle promille.

Tidligere på morgenen havde en kvinde anmeldt, at hun havde bemærket en mulig spritbilist kørende i Hillerød i en personbil af samme fabrikat og model som den standsede, og der var muligvis sammenfald imellem kvindens anmeldelse og den standsede bilist. Stor ros til kvinden for at anmelde forholdet.

Mistænkelig mand på villa vej, Fredensborg

Onsdag eftermiddag klokken 12.44 kontaktede en borger politiet og fortalte, at en mand gik rundt på Zoarsvej, hvor han tog billeder og kiggede ind i husene. To patruljer kom ud til området, hvor de kørte rundt og ledte efter manden, dog uden at finde ham. Manden blev beskrevet som dansk af udseende, lys i huden, 20-30 år, 180-185 cm høj, almindelig af bygning med kort brunt hår. Han var iklædt lys kasket, mørk jakke, grå bukser, sorte sko af mærket Converse og medbragte en sort taske.

Mand bankede på vinduer, Græsted

En mand bankede onsdag eftermiddag klokken 13.57 hårdt på vinduerne til en bolig på Hessemosevej, mens han talte meget ophidset i sin mobiltelefon. Da stedets beboer bad manden om at forsvinde, blev han endnu mere vred, men endte dog med at gå sin vej. Manden beskrives som 25-30 år, 165-170 cm høj, almindelig af bygning med brune øjne. Iført olivengrøn frakke og hvide kondisko.

Ung butikstyv på spil, Birkerød

En 14-årig dreng fra Birkerød blev onsdag eftermiddag klokken 14.05 taget for butikstyveri i Føtex på Stiholmvej, hvor han havde stjålet sodavand, tyggegummi og mintpastiller. Drengens forældre og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen.

Brand i rækkehus, Nærum

Onsdag eftermiddag klokken 15.03 kom en anmeldelse om en brand i et rækkehus i Skovkanten. Politi, brand og redning kørte til adressen, hvor det kunne konstateres, at branden var opstået i nærheden af et køleskab. Der er ingen oplysninger om tilskadekomne.

Uenighed udviklede sig, Espergærde

En uenighed mellem to hundeejere udviklede sig onsdag eftermiddag klokken 14.45 sådan, at en 61-årig kvinde måtte springe væk for ikke at blive ramt af en bil. Kort forinden var der opstået en uenighed mellem kvinden og en ukendt mand, hvis hund var sprunget op på ryggen af kvindens hund under en luftetur ved Rolighedsmoserne. Da kvinden efterfølgende tog kontakt til manden for at konfrontere ham med situation, steg han ind i en bil og bakkede på en måde, hvor kvinden måtte springe i sikkerhed. På baggrund af oplysninger i sagen, har politiet en formodning om, hvem manden er. Episoden blev anmeldt klokken 15.11.

Ild i bil, Værløse

Klokken 15.42 kom en anmeldelse om, at der var ild i en bil på Jonstrupvangvej. Branden opstod under kørslen og er formentlig opstået på grund af en teknisk fejl i motoren.  

Skød med fyrværkeri, Hillerød

Onsdag eftermiddag klokken 15.40 kom en anmeldelse om, at ukendte personer skød fyrværkeri af ved Tirsdagsskoven. En patrulje kørte til stedet, hvor der blevet fundet fyrværkerirester. Der var dog intet spor af personerne.

Bedrageri, Nærum

På vegne af en ældre kvinde blev det klokken 16.29 anmeldt, at kvinden tidligere på dagen var blevet kontaktet på sin hjemadresse på Langebjerg af nogle mænd, som oplyste, at de kom fra hendes bank og skulle bruge hendes dankort, da det var blevet misbrugt. Kvinden udleverede sit dankort til mændene, og der blev efterfølgende hævet et kontaktbeløb fra kvindens konto, inden kortet blev spærret. På tidspunktet for døgnrapportens udgivelse foreligger der ikke oplysninger om signalement af de to gerningspersoner. 

Færdselsuheld, Holte

På Vejlesøvej skete der klokken 16.31 et færdselsuheld, da en 14-årig dreng fra Holte kom cyklende og foretog et venstresving ud foran en 69-årig mandlig bilist fra Holte og i den forbindelse blev påkørt. Den 14-årige cyklist blev efterfølgende kørt med ambulance til hospitalet for behandling af sine skader.

Sigtet for hærværk, Hillerød

Klokken 17.19 blev det anmeldt, at en mand havde sparket til glasdøren ind til førerrummet i et tog ved Hillerød Station, så glasdøren blev knust. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf manden, en 24-årig fra Helsinge, som blev sigtet for hærværk.

Tyveri fra personbil, Dyssegård

Mellem tirsdag klokken 13.00 og onsdag klokken 17.30 skaffede en ukendt gerningsperson sid adgang til en BMW personbil, mens den holdt parkeret på Munkegårdsvej. Derefter blev bilens navigationsanlæg stjålet.

Biler stjålet, Charlottenlund

Et ægtepar anmeldte klokken 18.00, at to personer havde stjålet deres biler fra Forårsvej. De to personer havde skaffet sig adgang til ægteparrets bolig, og her havde de stjålet bilnøglerne til de to køretøjer og var derefter kørt fra stedet i dem. De to biler kunne via tracker spores og var derfor blevet fundet igen på Kløckersvej i Gentofte. De to gerningspersoner beskrives begge som: mand, 20-25 år, normal af bygning, lys i huden og med mørkt hår og mørke øjenbryn. Klædt i sort med sort halstørklæde foran ansigtet.

Tyveri fra taske, Hørsholm

En 64-årig kvinde fra Hørsholm anmeldte klokken 18.27, at hun tidligere på dagen havde fået stjålet sin pung og sin mobiltelefon. Kvinden havde befundet sig i Hørsholm Midtpunkt mellem klokken 16.30 og 17.00, og her var genstandene blevet stjålet fra hendes taske.

 

Indbrud på rideskole, Værløse

Klokken 18.55 blev det anmeldt, at der havde været indbrud på en rideskole på Christianshøjvej mellem klokken 16.30 og 18.45. En ukendt gerningsperson skaffede sig i gerningstidsrummet adgang til stedet via en dør og stjal en taske og en bærbar computer.

 

Kørsel uden førerret, Helsinge

En 23-årig mandlig bilist fra Helsinge blev klokken 18.57 standset af en patrulje på Skovgårdsvej. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret, idet han var idømt kørselsforbud.

 

Uro og uorden, Helsingør

Omkring klokken 19 indløb der flere anmeldelser om, at der blev affyret fyrværker i tunnelen ved Prøvestensvej, og at noget af det muligvis var blevet affyret mod en kvinde, som gik ved tunnelen. Patruljer kørte til stedet for at lede efter personer, som kunne sættes i relation til hændelsen, men det var ikke muligt at udfinde nogen i området. Efterfølgende indløb der også anmeldelse om, at en gruppe personer fyrede kanonslag af på en plads på Støberivej. Heller ikke her var det muligt at udfinde personerne.

 

Narkokørsel, Charlottenlund

En patrulje standsede klokken 20.28 en 20-årig mandlig bilist fra Kastrup på Ordrupvej. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. Han blev derudover også sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde ketamin. Der venter nu svar på en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring den 20-åriges eventuelle narkopåvirkning.

 

Uro og uorden, Helsinge

En borger anmeldte klokken 21.16, at en gruppe unge drenge smadrede juleudsmykningen på Gadekærsvej, og en patrulje kørte derfor til stedet for at undersøge forholdet nærmere. Her blev tre personer truffet og fik registreret deres generalia, men da der ikke blev fundet ødelagt julepynt, var det ikke umiddelbart muligt at fastslå, at der var sket et kriminelt forhold, og de tre personer blev derfor ikke på stedet sigtet for noget.

Spirituskørsel, Dyssegård

På Dyssegårdsvej standsede en patrulje klokken 21.30 en 27-årig mandlig bilist fra Hornbæk. Et alkometer viste, at han formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev derefter kørt til hospitalet med henblik på udtagning af en blodprøve, som præcist skal fastslå hans eventuelle promillegrad.

Sigtet for besiddelse af hash, Helsinge

En patrulje henvendte sig klokken 21.35 til nogle unge mennesker på Kongensgavevej. Her blev to af dem, en 16-årig ung kvinde fra Helsinge og en 16-årig ung mand fra Helsinge, fundet i besiddelse af hash, og de blev derfor begge sigtet for dette. Grundet deres unge alder blev der efterfølgende taget kontakt til de sociale myndigheder og andre relevante voksne for at informere om episoden.

Knallertkørsel til ulempe, Hillerød

En borger anmeldte klokken 21.51, at nogle unge mennesker kørte hasarderet på deres knallerter på en parkeringsplads på Allékredsen. En patrulje kørte til området for at lede efter de unge, men det var ikke muligt at udfinde nogen, som kunne sættes i forbindelse med hændelsen.

Anmeldelse om ræs, Frederikssund

Der indløb klokken 23.20 anmeldelse om, at der blev kørt ræs i en parkeringskælder på Nygade. En patrulje kørte til stedet for at undersøge forholdet, men der var ved patruljens ankomst ikke nogen biler eller personer, som kunne sættes i forbindelse med hændelsen.

Uro og uorden, Hillerød

En borger anmeldte klokken 23.37, at nogle unge mennesker havde kastet kanoslag mod SparNord og ned på togskinnerne på Københavnsvej. En patrulje kørte til stedet for at undersøge forholdet nærmere. I området traf de fire unge mænd, men det var ikke muligt at fastslå, at det var dem, der havde kastet fyrværkeriet. De blev derfor ikke sigtet for noget, men patruljen fik en adfærdsregulerende snak med dem.

Færdselsuheld, Frederiksværk

En 42-årig kvindelig bilist fra Hundested kørte klokken 06.06 ind i rundkørslen ved Hillerødvejen fra Hundestedvej, hvor hun påkørte en 25-årig mandlig bilist fra Frederiksværk, som kom fra Vinderød Skov og skulle ud ad Nørregade. Der skete ved uheldet ikke umiddelbart nogen personskade. Den 42-årige bilist kan formentlig se frem til at blive sigtet for ikke at overholde sin ubetingede vigepligt.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi