Engageret administrativ medarbejder til Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv - barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du flair for tal og erfaring med bogholderi? Trives du i en hverdag præget af kontakt og sparring med frivillige, foreninger og en lang række interne og lokale samarbejdspartnere?  Og kan du samtidig være blæksprutte for en afdeling med et højt tempo? Så er det lige dig, vi leder efter.

Som administrativ barselsvikar tager du dig af økonomiopgaver og administrative opgaver på tværs af hele afdelingen og afvikler dem selvstændigt, og samtidig er du en hjælpende hånd til både lederen og de faglige konsulenters arbejde.  

Om os

Du bliver en del af afdelingen for Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv, som består af en leder og syv konsulenter, som fordeler sig med to idræts- og fritidskonsulenter, to erhvervskonsulenter, en kulturkonsulent, en kulturformidlingskonsulent og en administrativ konsulent, som går på barsel. 

Trods vores forskellighed i afdelingen har vi et tæt og meningsfyldt samarbejde i hverdagen og mange fælles snitflader på tværs af områderne. Vi er en uformel afdeling med højt til loftet og masser af smil og god stemning på kontoret.  

Vores ambition er at understøtte og skabe de bedst mulige rammer for, at foreninger, samarbejdspartnere og virksomheder kan udfolde sig bedst muligt i kommunen. Udgangspunktet er vores stærke lokalsamfund, og den synergi, vi opnår ved at skabe og arbejde sammen.

Om jobbet
  • Du varetager administrative opgaver som at håndtere postsager, kalenderplanlægning, betale fakturaer, hjælpe med ledelsestilsyn, aktindsigt, webredaktør mv.
  • Du håndterer puljer og folkeoplysningsområdet som administrativ back end og udbetaler mv.
  • Du er administrator på Foreningsportalen – kommunens bookingportal.
  • Du har kontakt med borgere og interessenter i kommunen.
  • Du er i samspil med faglige konsulenter både i afdelingen og internt på Rådhuset, Idrætshallerne ift. Foreningsportalen og lederen af afdelingen.
Om dig
  • Du har en relevant uddannelse – gerne kommunom eller kontoruddannet inden for offentlig administration.
  • Du har erfaring med økonomistyring. 
  • Du har erfaring med eller flair for IT.
  • Du har erfaring med folkeoplysningsområdet. Det er dog ikke en forudsætning. 
  • Du er servicemindet med gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner.
  • Du er et nysgerrigt menneske, som gerne vil lære nyt og kan lide at have mange forskellige bolde i luften.
  • Du arbejder struktureret og tør forsøge dig frem med få informationer.
  • Du sætter pris på og bidrager til et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til en frisk og humoristisk omgangstone og dyb seriøsitet i arbejdet.
Vi kan tilbyde

Vi har en meget fleksibel tilgang til både arbejdstider og hjemmearbejdsdage. Vores hyggelige storrumskontor ligger på Rådhuset centralt i Frederiksværk. 

Pendler du, så kører du mod trafikken, og vi har ingen problemer med parkeringspladser. Kommer du fra København eller Nordsjælland, er der også velfungerende offentlig transport via Hillerød. 

Vi har en dejlig kantine, hvor vi spiser frokost sammen på tværs af rådhuset, og vi har også motionsrum og yogahold på Rådhuset. 

Vigtigst af alt er der god stemning og en uformel og rar omgangstone på gangene på Halsnæs Rådhus. Vi står sammen i Halsnæs og løfter i flok.   

Om processen

Ansøgningsfristen er den 14. marts kl. 12.00. Vi forventer at holde 1. samtalerunde den 19. marts og evt. 2. samtalerunde den 21. marts. Vi ser gerne, at du starter senest d. 1. maj.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til leder af Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv, Camilla Vange Mynster på mobil 20 34 89 86.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen. 

Løn- og ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst samt principper om Ny Løn.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6000589

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet