Engageret IT-driftsmedarbejder søges til et spændende job i en fantastisk afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde i en afdeling med højt til loftet, spændende opgaver og gode kollegaer?

Har du lyst til at bidrage til at opretholde en sikker og stabil drift, og har du øje for driftsudvikling til glæde for den samlede organisation i Halsnæs Kommune?

Så har du her mulighed for at arbejde med alt inden for it-drift og systemsupport, fejlfinding, systemadministration, teknisk projektledelse og meget mere. 

Din rolle

Som IT-driftsmedarbejder vil du blandt andet komme til at arbejde med følgende opgaver: 

  • 2. level opgaver.
  • Systemansvarlig for udvalgte løsninger (telefoni, print og servicedesksystemet).
  • Håndtering af daglige it-drifts- og systemsupportopgaver. 
  • Fejlmeldinger til og dialog med driftsleverandør. 
  • Håndtering af komplekse sager f.eks. i forbindelse med incident og change.
  • Teknisk projektledelse.
  • Hjælp til servicedesk.
  • Udkørende opgaver til vores forskellige lokationer.

Vi vil sørge for en god oplæring fra din kollega, der i dag har disse ansvarsområder og som skal overgå til andre opgaver fremadrettet.

Forventninger til dig

Vi forventer at du har teknisk flair og kan se ind i tekniske problemstillinger. Vi ser gerne, at du enten har en uddannelse, der understøtter opgavevaretagelsen, eller at du har flere års erfaring med IT-drift. Samtidig vil det være en fordel, hvis du har erfaring med leverandørkontakt eller som minimum har lyst til at erhverve dig denne erfaring.

Som medarbejder i IT og Digitalisering er det vigtigt, at du trives med at arbejde i relationer og har lyst til at arbejde med andre omkring opgaveløsning for derved at opnå de bedste resultater. Mange af opgaverne vil du løse i fællesskab med dine kollegaer, men det er dig, der vil være den primære ansvarlige for flere af løsningerne.

Ønsker til dig som person og kollega
  • Du er initiativrig, selvkørende, systematisk og grundig.
  • Du er ansvarsbevidst og engageret.
  • Du er en fleksibel og en stabil kollega.
  • Du er god til at arbejde sammen med andre.
  • Du er god til at planlægge og har blik for deadlines og kan følge opgaver til dørs. 
  • Du er god til at arbejde med flere opgaver/projekter på en gang.
  • Du er fuld af godt humør og ønsker at bidrage ind til afdelingens trivsel.
Vores IT-setup

I Halsnæs kommune er vores IT-setup adskilt i to miljøer - et for administrationen og et for IT i skoler og dagtilbud. Kommunens administrative IT er hosted hos ekstern leverandør. Vi benytter Microsoft servere og Citrix platform. Vi har implementeret dele af M365, blandt andet Intune, og vi er kommet i mål med implementering af ny lokal IdP-løsning.

Vi servicerer hele kommunen, hvilket blandt andet er den samlede administration på rådhuset, 6 skoler, 14 daginstitutioner og 5 plejecentre. Der er ca. 2.300 elever og ca. 3.000 ansatte.

IT og Digitalisering i Halsnæs

Du bliver en del af IT- og Digitaliseringsafdelingen, der er en del af Koncernsekretariatet.  IT og Digitalisering er delt op i to team, hvor du vil være en del af Team IT der består af 10 medarbejdere på nuværende tidspunkt. Vi er godt på vej i justering af organisationen med fokus på samarbejde og understøttelse af den tværgående koordinering af vores opgaver, for på den måde at sikre bedst mulige støtte til den samlede organisation. Det andet team er Digitalisering der arbejder med GDPR og informationssikkerhed samt digitalisering. Vi er på nuværende tidspunkt i alt 15 medarbejdere med mange forskellige kompetencer, og du vil kunne forvente at skulle arbejde tæt sammen med hele afdelingen.

Vi er ambitiøse og løfter i flok. Vi sætter stor pris på hinanden, og humor er en væsentlig del af vores hverdag. Vores arbejdsmiljø er uformelt, afvekslende og til tider udfordrende. Vi gør en dyd ud af at arbejde på tværs, og sætter en ære i at opnå konkrete resultater. 

Løn- og ansættelsesvikår 

Der tilbydes mulighed for stor fleksibilitet, herunder mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen. Der vil kunne forekomme arbejde uden for normal arbejdstid fx i forbindelse med særlige indsatser, sikkerhedshændelser, valgdeltagelse mv. 

Kørekort er et krav for ansættelse, da kommunens mange forskellige lokationer er spredt over et større geografisk område.    

Desuden er en tilfredsstillende straffeattest og en ren børneattest et krav for ansættelse, da man ansættes som nøgleperson og betroet medarbejder.   

Du kommer til at referere til lederen af IT og Digitalisering, Dorthe Runge-Dalager. 

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. 

Om processen

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte IT-koordinator Nicolai Nielsen på 24 44 04 92 eller leder af Dorthe Runge-Dalager på 21 57 67 39 (læg gerne en besked).

Ansøgningsfristen er den 16. januar kl. 10.00

Første samtale afholdes mandag den 22. januar og anden samtale er fredag den 26. januar, hvis du har problemer med at deltage de dage, bedes du skrive det i din ansøgning.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2024.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966078

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet