BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for arbejdet med voksne med funktionsnedsættelser og sociale udfordringer?
En af vores kollegaer har søgt nye udfordringer, og vi er samtidig så heldige, at vores afdeling er blevet opnormeret – hos os synes vi nemlig, at det er vigtigt at gøre vores allerbedste for at skabe gode muligheder for tæt opfølgning i sagerne, så vi er sikre på, at borgerne modtager den rette og korrekte indsats!
Du bliver en del af Handicap- og Voksenafdelingen, hvor vi er 13 dedikerede rådgivere, 2 dygtige studentermedhjælpere, 1 socialfaglig konsulent samt 1 fagspecialist og 1 leder. Fælles for os er, at vi alle ønsker at gøre en forskel for vores medmennesker via en sammenhængende indsats, der understøtter den enkeltes mulighed for at opnå et værdigt og meningsfuldt liv på egne præmisser.
For at sikre dette prioriterer vi et tæt samarbejde på tværs af faggrupper såvel internt som eksternt, ligesom vi prioriterer tid til fordybelse og kollegial sparring.
Ønsker du et arbejde, der giver mening, hvor der er en stærk holdånd iblandt kollegaerne, og hvor fleksibilitet og balance imellem arbejde og privatliv prioriteres højt, så læs endelig videre – måske er du en af vores nye kollegaer.
Vores ønsker til digVi forestiller os, at du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har relevant erfaring med myndighedsarbejdet på det specialiserede voksenområde, og du er vant til at tænke lovgivning, kvalitet og økonomisk ansvarlighed ind i din sagsbehandling.
Dialog, empati og ordentlighed er nøgleord i dit arbejde, og du har fokus på muligheder og ressourcer samt en positiv og iderig tilgang til udfordringer.
Du inddrager borger, pårørende og samarbejdspartnere i ønsket om at skabe helhedsorienterede og individuelle løsninger.
Vi lægger derudover vægt på, at du- har gode kommunikations- og formidlingsevner i både skrift og tale
- er effektiv, struktureret og bevarer jordforbindelsen – også når det går stærkt
- deler din viden og erfaring og bidrager med sparring og vidensdeling både i afdelingen og på tværs af organisationen
- reflekterer løbende over egen rolle og indsats
- har gode IT-færdigheder
- har kørekort, da vi dækker et stort geografisk område.
Endelig lægger vi også vægt på, at du som person værdsætter et godt grin i pausen, at du har lyst til at være en del af vores kollegaskab, og at du giver en hånd, hvor det gælder.
Dine opgaverDu får ansvaret for en sagsstamme med omkring 45 sager (unikke cpr.nr.). Vi bestræber os på at samle borgers sager hos én rådgiver, så borger ikke skal navigere og koordinere iblandt flere. Derfor vil du beskæftige dig med §§ 84, 85, 97, 98, 102, 103, 104, 107, 108, 109 og 110 i serviceloven, § 105 i almenboligloven samt værgemål og magtanvendelser.
Dine primære opgaver er at vejlede, udrede via VUM og træffe afgørelse evt. med forudgående indstilling til visitationsudvalget. Derudover skal du løbende følge op på dine sager, så borgerne sikres den nødvendige og rette hjælp og indsats.
Afhængig af dine kompetencer og erfaring bliver der planlagt et tilpasset intro-forløb, og der kan også blive tale om øvrige opgaver, såsom f.eks. samarbejdsmøder og diverse udviklingsopgaver.
Lidt om osFællesskab betyder meget for os, og vi lægger stor vægt på, at vi løfter i flok, og at vi har et fælles ansvar for vores samlede opgaver.
Som kollegagruppe er vi sammensat på tværs af alder og erfaring, og vi ser samarbejde og holdånd som grundstenen for en god og vellykket indsats. Fysisk er vi fordelt på to tilstødende kontorer med plads til henholdsvis 9 og 8 personer.
Af arbejdsredskaber og metoder bruger vi bl.a. voksenudredningsmetoden (VUM), som understøttes af vores IT-system Sensum, samt LØFT, hvor vi har fokus på borgers ressourcer, drømme, muligheder og netværk.
Vi er altid nysgerrige på, hvordan vi kan gøre ting bedre og har aktuelt som mål at udarbejde og opdatere vores arbejdsgange, brevskabeloner og vores LØFT-metode. Du bliver også en del af dette arbejde.
Det er vigtigt for os at have en god balance imellem arbejds- og privatliv, og derfor har vi under hensyn til hinanden og driften rig mulighed for fleksible vilkår, herunder flextid og hjemmearbejdsdage.
Om arbejdsstedetVi bor i naturskønne omgivelser nær hav og skov, knap en times kørsel fra København. Vi samarbejder tæt med lokale tilbud, herunder både kommunale (botilbud, beskyttet beskæftigelse, voksenstøtte mv.) og private og frivillige tiltag.
Vi har ekstern supervision, kantineordning og motionsrum. Derudover har vi en aktiv personaleforening samt personalegoder såsom feriefond med udlejning af sommerhuse og lejligheder i ind- og udland, billig sundhedsforsikring samt rabatter til teater, biograf mv.
Vi glæder os til at høre fra digDu er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere. Du kan ringe til leder, Zuzanne Larsen, tlf.nr. 3053 6023 eller fagspecialist Dorthe Damgaard, tlf. 2035 7930.
Vi glæder os til at møde dig og til at fortælle meget mere om de spændende opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny Løn.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055130