Erfaren udskrivningsvisitator til Center for Sundhed og Ældre

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut til en fuldtidsstilling i Visitationen, som skal indgå i vores team af udskrivningsvisitatorer, som hjælper borgere hjem fra sygehusene eller fra en af kommunens midlertidig pladser. Vi søger en visitator med erfaring, men vi vil også meget gerne høre fra dig, der ikke har så meget erfaring men masser af motivation.

Du skal søge stillingen, hvis du kan lide at møde udfordringer, og derfor retter dit fokus på mulighedernes kunst. Du skal turde at blive udfordret fagligt og personligt på en arbejdsplads med højt til loftet, en legende indstilling til nyt og med let til smil og grin. Du vil få brug for din handlekraft, kreativitet i opgaveløsningen og evnen til at tænker løsninger på tværs af afdelinger og funktioner i kommunen.

Om jobbet

Du kommer til at indgå i et 4-mands team, hvis kerneopgave det er at hjælpe færdigbehandlede borgere hjem fra sygehuset. Du får medansvaret for at koordinere udskrivelserne, herunder brugen af midlertidige døgnpladser samt visitation af bl.a. hjælpemidler og/eller hjemmehjælp. Koordinering med hjemmeplejen/-sygeplejen, hospitalerne, hjælpemiddeldepotet er ligeledes en en vigtig opgave. Teamet har også ansvaret for hospitalstelefonen, som er den telefon, hospitalerne ringer til ift. udskrivelse af borgere.

Halsnæs Kommune har i lang tid prioriteret, at kommunens borgere hjælpes hjem fra sygehuset hurtigst muligt. Kommunen har derfor et ry for godt samarbejde med regionens sygehuse, som ved, at vi altid handler hurtigt. Vi sætter en ære i, at borgerne oplever så gode udskrivningsforløb som muligt, og vi går ofte en ekstra mil for at få et udskrivningsforløb til at ende godt. 

Som udskrivningskoordinator vil du også løse almindelige visitatoropgaver i samarbejde med visitationens andre teams. Vi betragter udskrivningskerneopgaven som speciel, men vi tænker også at den løses bedst, når der kan tænkes bredt og langsigtet. Vi forventer derfor, at du har en parathed ift. også at arbejde som almindelig visitator, hvor kerneopgaven er:

  • Visitation til personlig og praktisk hjælp (§§83 og 83a).
  • Visitation til hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til bil samt boligændringer (§§112, 113, 114 og 116).
  • Visitation til pasning af alvorligt syge og døende.
  • Ansættelse af privatudpegede hjælpere og bevilling af BPA ordninger i samarbejde med Handicap- og Voksenafdelingen.
  • Visitation til plejebolig og ældreboliger.
  • Forebyggende hjemmebesøg.
Om dig
  • Du er uddannet sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut.
  • Du har kendskab til visitationsområdet - og gerne til udskrivningsområdet, kommunikationsaftalen, mm.
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret samt tage ansvar og træffe beslutninger.
  • Du kan belyse, udforske, analysere og beskrive en sag - gerne med god forståelse for borgerens situation samt god faglig og juridisk dømmekraft.
  • Du kan udvikle og facilitere et godt professionelt samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du er god til at arbejde med dokumentation i elektroniske systemer (fx Nexus).
  • Du har kørekort.
Vi kan tilbyde dig
  • En afdeling, der har fokus på borgernes behov, og hvor vi øver os på at give så mange borgere som muligt følelsen af, at kommunen kommer dem til hjælp.
  • En afdeling med fokus på udvikling, trivsel, gensidig opbakning, humor og et dagligt godt grin.
  • En spændende arbejdsplads i en politisk styret organisation med fokus på redelighed, mod, mulighed og helhed.
  • Introduktion og oplæring med en mentorordning samt mulighed for visitatoruddannelse.
  • Mange tværgående samarbejdsrelationer.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • En fleksibel arbejdsplads med selvtilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde.
  • Adgang til yoga og motionsrum, sundhedsforsikring, lejligheder i både Barcelona og på Bornholm, mm.
Yderligere spørgsmål

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Leder af Visitationen, Peter Schultz: 20 32 79 75

Udskrivningsvisitator, Sanne Mark Sørensen: 51 83 75 15

Om processen

Ansøgnings frist: onsdag d. 14. februar 2024.

Ansættelsessamtalerne afholdes i uge 8.

Forventet tiltrædelse er d. 1/4-2024 eller efter aftale.


Løn- og ansættelsesforhold

Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Din fysiske arbejdsplads vil være på Halsnæs Rådhus, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.

Vi gør opmærksom på, at Halsnæs Kommune tager referencer og indhenter straffeattest ved alle nye ansættelser.
 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977049

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet