Fagligt stærk jobformidler søges til Halsnæs Kommune

Profilbillede
dato

Vi søger en fagligt velfunderet Jobformidler, der kan agere i krydsfeltet mellem borger og virksomhed, og som har viljen til at styrke jobformidlerrollen i Halsnæs Kommune.

Vi udvikler løbende jobformidlerrollen for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb samt borgere på sygedagpenge. Vi har et klart strategisk sigte, hvor det virksomhedsvendte er centralt, og hvor vi vil sikre, at endnu flere får en plads på arbejdsmarkedet. Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egne behov og ressourcer, realistiske tidsplaner for at komme derhen, og hvor ønsker og interesser sammenholdes med det lokale erhvervslivs behov for arbejdskraft.

Vi prioriterer en intensiveret virksomhedsrettet indsats for alle målgrupperne, hvor målet er lønnede timer, ordinær ansættelse eller ansættelse i fleksjob. Vi tror på, at vores ledige borgere kan komme hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, hvis vi i endnu højere grad arbejder med en tidlig og virksomhedsrettet indsats. Vi arbejder professionelt og realistisk med den enkelte borgers potentiale og virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Vi har samlet vores virksomhedskonsulenter og jobformidlere i Virksomhedsservice, hvor vi sammen sikrer den kortest mulige vej ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse for vores borgere. Vejen derhen er motivering af borgeren, en aktiv og opsøgende virksomhedskontakt samt en øget samarbejdsgrad med vores virksomheder.

Din baggrund

Du har sandsynligvis kendskab til målgruppen af borgere og eventuelt kendskab til lovgivningen fra tidligere erfaringer. Det kan være fra et jobcenter som jobformidler eller som sagsbehandler med interesse for borgere på kanten. Du kan sidde hos anden aktør – du kan også komme med en baggrund, hvor du arbejder med mennesker, der skal ind på arbejdsmarkedet. Det kan være erhvervsrettet arbejde med unge mennesker, der skal videre i livet efter skoleforløb, og hvor din rolle er koordinerende. Der er flere indgange til jobbet.

Hvad forventer vi af vores kommende kollega

Som jobformidler har du den tætte kontakt til borger og virksomhed. Du er løbende ansvarlig for 25-30 borgere og afholder hyppige samtaler, hvor du følger op på borgere i forløb ude i virksomhederne. Du motiverer dine borgere og arbejder relationelt og tillidsfuldt med både borger og virksomhed, og du sikrer i forløbet, at progression sker i forhold til det aftalte formål.

Du bliver en del af et team på 5 jobformidlere, hvor opgaven er at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen får udviklet deres arbejdsevne og opnår ansættelse. Vi forventer, du kan levere en håndholdt indsats, hvor du bliver borgerens primære kontaktperson. Som jobformidler sikrer du opfølgningen på den plan, der er lagt sammen med borger og sagsbehandler, og som skal få borgeren tilbage i selvforsørgelse. Og så har du nok en lille sælger i maven og motiveres af at skulle finde småjobs ude i virksomhederne.

Dine arbejdsopgaver

Din primære opgave bliver at sikre, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer tilbage i job på virksomheder med lønnede timer som fokus. Du er det eneste beskæftigelsesrettede tilbud, borgeren får, ud over virksomhedsforløb. Du har stor forståelse for vigtigheden af at registrere dit arbejde og fastholde og dokumentere arbejdet med borgerens mål og delmål i relevante IT systemer. Dine øvrige arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Opbygning af en tæt og tillidsbaseret relation til borgere i et håndholdt og sammenhængende forløb fra start til slut
  • Hyppige jobrettede samtaler med borgere på kanten af arbejdsmarkedet om, hvad der skal til for at mestre de udfordringer, der står i vejen for at komme i job eller uddannelse
  • Virksomhedskontakt, herunder forhandling af muligheder for ordinære timer, etablering, opfølgning, fastholdelse og jobskabelse
  • At arbejde koordinerende og tværfagligt med de borgere, der har komplekse udfordringer, hvor du har blik for borgerens helbredsmæssige, beskæftigelsesmæssige og sociale situation – og for at koordinere indsatsen med relevante samarbejdspartnere, herunder sagsbehandler
  • At tilegne dig viden om det lokale arbejdsmarked, herunder bidrage til udviklingen af et stærkt virksomhedsnetværk, for at kunne hjælpe borgeren med at finde det rette match på arbejdsmarkedet
  • Opfølgning og administrative opgaver.
Om dig
  • Du har en relevant faglig baggrund og erfaring i forhold til jobbet
  • Du tror på, at alle mennesker kan bidrage til arbejdsmarkedet, og du har gode erfaringer med at finde jobmuligheder for borgerne på kanten af arbejdsmarkedet
  • Du er resultatorienteret og ved, at det er virkeligheden, der virker for borgerne – også når borgerne ikke selv tror på det
  • Du kan motivere borgere, der har svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet og få dem til at genvinde troen på, at de kan komme i job eller uddannelse
  • Du arbejder relationelt og tillidsskabende
  • Du møder på arbejde med godt humør og et positivt, helhedsorienteret menneskesyn
  • Du prioriterer et højt niveau af dokumentation og datadisciplin, ligesom du hurtigt sætter dig ind i nye IT-redskaber - vi arbejder med KMD Momentum, VITAS og SBSYS
  • Du har kørekort og ren straffeattest. 
Om os

Som jobformidler indgår du i afdelingen Virksomhedsservice, én ud af fire afdelinger i Jobcenter Halsnæs. Vi er pt. 15 medarbejdere i afdelingen, heraf 5 jobformidlere. I hverdagen indgår du i et tæt arbejdsfællesskab med sagsbehandlerne og virksomhedskonsulenterne.

Herudover er vi
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger, et højt fagligt niveau og god trivsel
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde og udvikling
  • En organisation, hvor kulturen er, at ledere og medarbejdere tør tage ansvar og gå nye veje
  • En koncern, som hurtigt omstiller sig til at imødekomme fremtidige udfordringer og udnytte nye potentialer.
Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst for administration og IT (HK overenskomst) og principperne i Ny Løn. Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelsen bliver indhentet straffeattest.

Interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, så tag fat i Henrik Taubert på telefon 21 53 46 71.
Ansøgningsfrist er torsdag den 10. oktober klokken 12.00.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 42 og 43 efter nærmere aftale.
Stillingen ønskes besat den 1. december. 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115144

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet