Frederiksværk har kåret byens skønneste mor

Connie Frederiksen (tv) og Nanna Frederiksen (th) (Pressefoto: Imerco)
dato

Mange af byens borgere havde i dagene op til Mors dag været forbi Imerco-butikken for at nominere deres fantastiske mødre. Butikkens personale var dog ikke i tvivl om, at det var den kærlige mor Conni Frederiksen, der havde fortjent den flotte titel.

 I Frederiksværk har der været kamp om titlen som byens skønneste mor – og mange af Frederiksværks betænksomme børn havde i ugen op til Mors dag den 12. maj været forbi Imerco på Nørregade for at nominere deres mødre til titlen som Frederiksværks skønneste mor. Det blev den kærlige mor Conni Frederiksen, der løb med titlen, efter at være blevet nomineret af sin datter, Nanna Frederiksen.

Jeg blev helt paf og meget overrasket! Jeg følte nærmest, at jeg havde vundet i lotto, da min datter fortalte mig den gode nyhed. Bare det, at hun havde nomineret mig, gjorde mig helt rørt – og at jeg så endda også gik hen og vandt, var slet ikke til at tro på,” fortæller Conni, der fik overbragt den glædelige nyhed af sin datter på Mors dag.

Og hold da op en super flot gave, som jeg har modtaget – der er bare alt, hvad jeg skal bruge,” slutter Conni Frederiksen begejstret af.

Udover at vinde titlen som Frederiksværks skønneste mor, modtog Conni desuden en flot gave fyldt med forkælelse til en værdi af hele 3.350 kr.

Kilde: Imerco
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.