BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe udvikling og livskvalitet for udsatte borgere?
Er det naturligt for dig at indgå i det relationelle arbejde med borgere i øjen- og hjertehøjde? Kan du navigere i en kompleks hverdag fyldt med paradokser og dilemmaer på et område, der er i konstant udvikling og bevægelse? Kan du have mange bolde i luften og prioritere hvilke der skal gribes hvornår? Og har du viljen og evnen til at bringe dig selv i spil i relationsarbejdet og i faglige sparringer med dine kollegaer?
Så kan vi til gengæld tilbyde dig et meningsfyldt job med mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag, og dygtige kollegaer der løfter i fællesskab.
Et arbejde med meningDin arbejdsmæssige hverdag kommer til at bestå af psykosocialt arbejde i Center for Voksenstøtte og arbejde med udsatte borgere i eget hjem, der modtager støtte efter Servicelovens § 85.
Borgerne, der har individuelle støttepersonsforløb, har udfordringer i form af sindslidelser og/eller andre sociale problemstillinger i livet, som gør at de har behov for støtte til at mestre hverdagen. Her har du fokus på udvikling og de mål, som borgeren har været med til at formulere.
Du kommer til at have ansvar for at støtte og hjælpe borgere til udvikling i en retning af deres egne mål og drømme ud fra den løsningsfokuserede tilgang. Du kommer også til at have ansvaret for, sammen med dine kollegaer, at udvikle og understøtte et fællesskaber, som kan være det bærende element i borgernes hverdag.
Du kommer til at stå på et fundament af en recovery orienteret- og rehabiliterende tilgang. Derfor har du fokus på borgernes ressourcer og hjælper dem med at finde mestringsstrategier til at kunne leve et liv så selvstændigt som muligt, ud fra de mål der er sat sammen med borgeren. Du vil også have et fokus på ”det gode liv” og hvad livskvalitet er for den enkelte.
Du har i høj grad indflydelse på, hvordan din egen arbejdsdag ser ud, da du vil være ansat som selvtilrettelægger. Det betyder også, at du skal være klar på, og have evnen til, at strukturere din arbejdsuge og stå i en uforudsigelig hverdag, hvor det planlagte kan blive vendt på hovedet og du må prioritere anderledes og være fleksibel.
Du er indstillet på at varetage et job, der kræver fleksibilitet - både i opgaveløsningen og hvad angår arbejdstiden.
Da vi har med sårbare borgere at gøre, er du fagligt velfunderet - du står solidt på din faglighed og integritet. Du reflekterer over egen praksis, som en naturlig del af dit arbejde.
Et stærkt fagligt fundament og fællesskabVi tilbyder, at du bliver en del af en tværfaglig sammensat organisation med ca. 50 ansatte, hvor der er fokus på sammenhængskraft og faglig udvikling. Dette kommer til udtryk i en prioritering og en forventning om, at du har lyst til løbende faglig udvikling, således vi kan løfte vores opgaver med kvalitet i kerneopgaven.
Du vil være forankret i et team, som består af 4-8 støttepersoner (inklusiv dig), som har en pædagog - social- eller sundhedsfaglig baggrund. I teamet er der god stemning, som bl.a. kommer til udtryk via humor og en høj grad af følelse af at høre til. Vi har stort fokus på, at vi sammen skal løfte den faglige kvalitet og ser derfor hinandens forskelligheder som en forudsætning for at lykkedes med vores kerneopgave. I det daglige ses dette ved at vi på de ugentlige teammøder har faglige sparringer og at vi prioriterer ekstern supervision.
I den individuelle støtte er vi optaget af ikke at klientliggøre borgerne, styrke deres empowerment og at arbejde bevidst og målrettet med gruppeindsatser. Vi har derfor brug for, at du har blik for hvad borgerne selv mestre, fremmer deres ressourcer og tænker Center for Voksenstøttes samlede indsatser ind i opgaveløsningen med borgerne.
Generelt har vi et menneskesyn, som er karakteriseret ved høj grad af ligeværd og respekt for borgerne og at vi er på besøg i deres liv, hvilket bl.a. ses ved høj grad af borgerinddragelse og medbestemmelse.
Dit CVI dit CV kan vi læse, at du bl.a.;
- Har en relevant faglig grunduddannelse – fx pædagogisk- socialfaglig eller sundhedsfaglig.
- Har erfaring med det psykiatriske eller det neuropædagogiske område.
- Har flair for skriftlig dokumentation.
Hvis vi derudover kan læse, at du har erfaring med arbejde med udsatte eller at arbejde i kommunalt regi, er det et plus, men ellers står vi klar til at klæde dig på til opgaven.
Hvis vi spørger dine tidligere kollegaer om dine personlige kompetencer, vil de forhåbentlig sige, at du bl.a. er;
- Rummelig – du rummer udsatte borgere, dine kollegaers forskelligheder og samarbejdspartneres forskellige dagsordner.
- Nærværende og tilpas nysgerrig – du lytter og spørger med åbent sind for at forstå den person, situation eller kontekst, du står overfor.
- Pragmatisk – du finder de løsninger, der kan fungere, i en kompleksitet, hvor der måske ikke findes en ”rigtig løsning” og ved, at nogle gange kan det være nødvendigt at hugge en hæl og klippe en tå.
- Fleksibel – du smider gerne, hvad du har i hænderne, når det hele brænder på med en borger, i bofællesskabet, eller hvis en kollega har behov for hjælp.
Dit arbejdssted er Center for Voksenstøtte, som har base på Hermannsgade 3 i Frederiksværk. Vores bofællesskaber er beliggende i Hundested og de individuelle støttepersonsforløb er spredt rundt i det naturskønne Halsnæs Kommune.
Hvis du kører til og fra Frederiksværk fra Københavnsområdet, så kører du mod trafikken – og det skal man ikke kimse af.
Der er fleksibel arbejdstid, hvor du evt. også skal dække åbningstider i bofællesskaber, gruppetilbud eller åben rådgivning, samt selv planlægge din arbejdsuge i henhold til de borgeropgaver du har.
Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, kan du kontakte viceleder Susanne Lefevre Rasmussen på tlf. 40 53 77 94 eller støtteperson Simon Nissen Schmidt på tlf. 51 67 54 46.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Vi skal bede om din ansøgning senest den 17. September 2023
Vi afholder første samtalerunde den 21. September og anden samtalerunde den 26. September.
Vi indhenter straffeattester og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Hermannsgade, 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://halsnaes.career.emply.com/ad/center-for-voksenstotte-soger-stotteperson-der-kan-holde-hovedet-koldt-og-hjertet/lghvl3/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899538