BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye praktikant til vej-, trafik- og anlægsprojekter i Halsnæs Kommune?
Halsnæs Kommune søger en nysgerrig og engageret ingeniørstuderende, som er interesseret i at indgå i arbejdet i en kommunal vej- og trafikafdeling.
Hos os får du mulighed for at være med til at forme din praktikperiode med emner, som du har interesse i. Vi arbejder med alt fra anlægsprojekter, vejbelysning, trafiksikkerhed, trafikplanlægning til myndighedsopgaver og tværgående byudvikling.
Du får i en praktik hos os et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation. Du skal samarbejde med kommunens projektledere, borgere, rådgivere og entreprenører. Vi forventer, at du har en nysgerrig tilgang til arbejdet og byder ind med din viden igennem hele praktikforløbet.
Som praktikant i Halsnæs Kommune får du tilknyttet en mentor, som vil være din primære partner i afdelingen og hjælpe dig med dine opgaver og besvare dine spørgsmål – og derudover er alle øvrige i afdelingen også klar til at hjælpe med de forskellige opgaver.
Vi regner med, at du- er klar til at modtage ny læring og har mod på at arbejde selvstændigt.
- ikke er bange for at søge hjælp og vejledning, hvis du har brug for det.
- er klar til at bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver.
- har en nysgerrig tilgang til arbejdet i en politisk styret organisation.
- er god til at formulere dig både i tale og skrift.
- har kørekort B.
Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage.
Din forventede opstart er snarest muligt alt efter, hvordan det passer ind i dit studie.
Din arbejdstid er 37 timer om ugen, og du får løn efter IDA’s vejledende satser for ingeniørpraktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.
Om osTrafik og Natur er en afdeling bestående af 12 ansatte, som varetager kommunens drifts-, anlægs- og myndighedsopgaver på vej- og naturområdet. Mange af opgaverne udføres i tæt dialog med de øvrige afdelinger i området By og Miljø, som vi også samarbejder med om lokalplaner, udstykninger og byudvikling.
KontaktEr du interesseret i at være vores nye praktikant, og har du i den forbindelse nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Skov på tlf. 5179 9011 eller projektleder Anders Stuhr Siqueira Jørgensen på tlf. 2127 5254.
Ansøgning med relevante bilag skal være Halsnæs Kommune i hænde senest den 27. september. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 6. oktober.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen, 1, 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://halsnaes.career.emply.com/ad/ingeniorstuderende-praktikant-til-vej-trafik-og-anlaegsprojekter-i-halsnaes-komm/zdzckg/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900236