BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sørge for, at skolebørnene i Halsnæs Kommune ikke får tørsvømning på skoleskemaet og at gråspurvene får det lidt koldere om vinteren?
Og trives du med, at din plan A for dagens opgaveløsning, ofte må afløses af en plan B eller C, hvor du nogle gange er afhængig af dit gode samarbejde med mange forskellige aktører inden og uden for kommunen for at nå i mål? Så har vi jobbet til dig her i Halsnæs Kommunes Bygningsdrift.
Vi håber, at du har kriblende fingreHos os får du lov til at bringe dine kompetencer i spil med mange forskellige opgaver, så vi lover dig, at jobbet aldrig bliver ensformigt. Det er fx opgaver som:
- Renoveringsprojekter
- Energibesparende belysning
- Porteføljestyring af tekniske anlæg og installationer
- Kloakering og vandafledning
- Akutte opgaver.
Vigtigst af alt så har vi en opgave med drift af de tekniske anlæg i vores svømmehal, CTS-anlæg og ventilation, som vi skal have løst. Så hvis du ikke allerede er 100-metermester inden for den disciplin, så sender vi dig i træningslejr, så du bliver det. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på opgaverne og gerne vil udvikle dig.
Dit overblik og din erfaring gør os endnu bedreUdover de daglige driftsopgaver har vi også gang i en masse spændende udvikling. Vi er i gang med en udvikling af området med opfølgning på vores drift og vedligeholdelsesplaner i vores FM-system (DaluxFM), som fremadrettet skal sikre fornuftig og rettidig vedligehold. Det er en opgave, som du også vil deltage aktivt i.
Vi håber, at du med din erfaring, din faglighed og dit overblik byder ind med dine ideer til, hvordan vi kan optimere processer, drift og vedligehold. Dine kollegaer er allerede i gang med at føre en masse gode projekter ud i livet, så vi har mange eksempler på, at hos os ryger gode ideer ikke bare ned i en skuffe.
Du har fagligheden i orden og elsker at sætte fluebenHer kommer lige et par facts om dig:
- Du har en bygningsfaglig eller teknisk baggrund, samt erfaring med drift og vedligehold af bygninger
- Det er en fordel, hvis du har viden om og erfaring med drift og vedligehold af tekniske anlæg i svømmehaller
- Du har altid styr på dine projekter og ved lige præcis hvor langt, der er til mål, og du synes, at det er mega fedt, når du kan sætte endnu et flueben på to-do-listen.
- Du bevarer det kølige overblik, når diverse akutte problemstillinger melder sig på banen i en i forvejen travl hverdag.
- Du er god til at spotte, hvordan vi kan gøre ting smartere, lettere eller på en helt ny måde og fuld af gode ideer til optimering og besparelser
- Du ved, at teamwork både internt og eksternt er væsentligt – både for at nå i mål med opgaver, men også for at løse dem på den mest kvalificerede måde
- Du er åben og imødekommende uanset hvem, du møder i din hverdag
- Og så synes du – ligesom os – at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Hvis du endnu ikke er helt overbevist om, at du skal søge jobbet, så får du lige et par gode argumenter mere.
Først fremmest får du verdens bedste kollegaer, hvis vi selv skal sige det – og vi ved det jo bedst. Når vi ikke lige laver sjov med hinanden, er vi super gode til at arbejde sammen og sparre med hinanden. Vi er forskellige fagligheder, og vi drøfter ofte forskellige problemstillinger og projekter over skrivebordet med hinanden i det lyse og store kontor, hvor vi sidder sammen.
Derudover får du stor fleksibilitet og frihed – både i forhold til at tilrettelægge arbejde, så det passer med netop dit familieliv, men også i forhold til, hvordan du løser dine opgaver. Ingen micro management her, men gerne hjælp og sparring.
Fakta om Område for Ejendomme, Faciliteter og Arealer, herunder BygningsdriftenOmråde for Ejendomme, Faciliteter og Arealer er en forholdsvis ny organisation, der blev stiftet ved en politisk beslutning primo 2019. Området omfatter Bygningsdriften, Bygherrerådgivere, Rengøringsafdelingen, Natur og Vej samt en stab. Områdets overordnede formål er at understøtte kommunens forskellige funktioner med fysiske rammer og intern service. Området udvikler sig og vi arbejder bl.a. med en professionalisering af projektledelse og styring, og det er som nævnt her, du også kommer ind i billedet.
Ejendomsporteføljen består af godt 180.000 m2 fordelt på 123 ejendomme. Vi har mange skønne bygninger, som fx koncertstedet Gjethuset, der tidligere har været kanonstøberi. Vi har en række historiske bygninger bl.a. i Krudtværksområdet i Frederiksværk og Knud Rasmussens Hus i Hundested samt en flot, fredet bygning, Palæet, der ligger mellem kirken og Gjethuset i Frederiksværk.
Alt det praktiskeDer er tale om fastansættelse, og den ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Søg stillingen senest den 17. september. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 38. Stillingen ønskes besat pr. 1. november eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt efter principperne om Ny Løn.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Leder for Bygningsdriften Henrik Greve Jørgensen på telefon 2058 7579.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen, 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://halsnaes.career.emply.com/ad/projektleder-og-driftskonsulent-til-planlagt-drift-og-vedligehold/r945oh/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895765