Juridisk teamleder til energi- og forsyningsret hos Forsyningstilsynet

dato

Har du lyst til faglig ledelse på et juridisk område? Motiveres du af en kombination af juridiske opgaver og udviklingsprojekter, og vil du arbejde med energi- og forsyningsret? Så har du nu mulighed for at blive en del af Forsyningstilsynet.

Om sektortilsynet på fjernvarmeområdet Fjernvarmeområdet er i rivende udvikling med udbredelse af fjernvarme, elektrificering og CO2-fangst, som en central del af den grønne omstilling. Vores kerneopgave er at føre tilsyn med, at selskaberne kun afholder de omkostninger, der er nødvendige for at levere varme, og at forbrugerprisen er rimelig. Selv om det kan lyde enkelt, indebærer det ofte komplekse juridiske og økonomiske vurderinger, som kan have store konsekvenser for selskaberne og deres forbruger.

Vi søger derfor en juridisk teamleder til det center i Forsyningstilsyndet, der arbejder med fjernvarme. I Center for Varme bliver du en del af et center på 18 medarbejdere, som hovedsagligt har juridisk og økonomisk baggrund. Vi er organiseret i 3 teams - et jurateam, et økonomiteam og et team for data og projekter, men det er en kerneværdi for os at arbejde sammen, og vi dyrker sparring og samarbejde på tværs.

Du bliver teamleder for de 6 medarbejdere der sidder i det juridiske team i øjeblikket, men vi forventer at skulle rekruttere yderligere. Teamet har ansvar for afgørelser og juridisk kvalitetssikring i f.eks. forvaltningsretlige, selskabsretlige og miljøretlige problemstillinger. Teamet håndterer også aktindsigtssager og spiller en nøglerolle i at udvikle vores juridiske praksis og videndeling på tværs. Teamet deltager også i opgaver relateret til udvikling og implementering af ny regulering samt spørgsmål knyttet til selskabernes indberetninger og datahåndtering.

Om stillingen Din opgave er at binde de juridiske problemstillinger - og løsninger - sammen på tværs af teamet og i centeret som helhed. Du indgår aktivt i den faglige ledelse med de øvrige teamledere og kontorchefen for at sikre, at både erfarings- og videndeling samt faglig koordinering er i top. Du vil også i et vist omfang selv skulle stå for konkret sagsbehandling. Du vil bl.a. få ansvaret for:

  • Juridisk sparring og kvalitetssikring af afgørelser
  • Faglig udvikling i teamet
  • Sikring af fremdrift og struktur i teamets projekter og opgavevaretagelse
  • Understøttelse af trivsel og det gode samarbejde i teamet og på tværs af teams
  • Håndtering af konkrete opgaver og sagsbehandling
Om dig Du er cand.jur. med høj juridisk faglighed. Du har erfaring fra den offentlige sektor, advokatbranchen eller forsyningssektoren med forvaltningsret og/eller forsynings- og energiret. Derudover forestiller vi os bl.a., at du:

  • har overblik og kan både facilitere og samle handlekraft
  • er grundig og metodisk i din tilgang og har en skarp analytisk sans
  • har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • har gode samarbejdsevner og trives med at opbygge relationer
  • har mod på en rolle, hvor du både understøtter andre og løser egne opgaver.
Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser, evt. suppleret med kursusophold i udlandet.

Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads, og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.

Du kan læse mere om vores arbejde på www.forsyningstilsynet.dk og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over onboardingprogrammet samt oplysninger om kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.

Interesseret? Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Henriette Bytoft Flügge på hebf@forsyningstilsynet.dk, telefon 4171 4317.

Søg stillingen gennem linket her på siden. Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser og karakterudskrift for både bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 13. august 2026

Der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Der kan indgå brug af test i rekrutteringsprocessen.

Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som chefkonsulent uden personaleansvar afhængigt af dine kvalifiaktioner.

Forsyningstilsynet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder og etnisk baggrund.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsyningstilsynet, Torvegade , 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/eff55aad-ee5a-44b0-bfa2-02e9102dc04a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler