Leder til Klima & Miljø i Halsnæs

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lede tillidsbaseret og anerkendende, og brænder du for opgaverne på klima- og miljøområdet? Kan du motivere vores fagligt dygtige medarbejdergruppe, så vi løser vores opgaver og udfordringer effektivt? Vil du være med til at udvikle Halsnæs, og har du et skarpt blik for tværgående opgaveløsninger med fokus på kvalitet og resultater? Så søg vores stilling som leder af Klima- og Miljøafdelingen og bliv en del af vores velfungerende lederteam i By og Miljø.

Dine lederopgaver

Din centrale opgave vil være at lede medarbejderne i Klima- og Miljøafdelingen for derigennem at sikre en effektiv, velkoordineret og kvalitetsbevidst udmøntning af opgaverne på klima- og miljøområdet.

En af afdelingens centrale kommende opgaver bliver at koordinere realiseringen og videreudviklingen af vores nye ambitiøse klimahandleplan og den tilhørende omfattende klimarobusthedsplan. 

Dertil kommer, at opgaverne på blandt andet affalds-, kystbeskyttelses- og vandforsyningsområdet i de kommende år vil være i fokus samtidigt med, at ressourcekrævende opgaver på især virksomhedsområdet fylder meget i afdelingen.

Et tredje stort projekt, vi kan se ind i, er udmøntningen af vores nye spildevandsplan, der blandt andet indebærer kloakering af kommunens sydlige store sommerhusområder. Vi skal endvidere generelt have styrket vores miljøvurdering af bygge- og anlægsprojekter samt vedblive med at have et fokus på en effektiv og velkoordineret myndighedsbehandling af de løbende sager på miljøområdet.

Vi søger en leder, der 
  • har et bredt kendskab til og forståelse for reguleringen af klima- og miljøområdet
  • besidder gode ledelsesmæssige kompetencer og erfaring
  • har det nødvendige overblik, kan prioritere og sætte retning
  • har erfaring med og lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
  • er en lyttende, tilgængelig og anerkendende personaleleder af afdelingen
  • er modig samt har lyst og evne til fortsat at fremme dialog og samarbejde på tværs i området og resten af kommunen
  • har lyst til at indgå i et tæt samarbejdende ledelsesteam
  • har fokus på kvalitet, service og inddragelse af borgere og virksomheder.
Hvem er vi?

Klima- og Miljøafdelingen er en ny afdeling med 10 engagerede og fagligt velfunderede medarbejdere. Afdelingens opgaver består af koordinering af klimaområdet og varetagelse af kommunens opgaver inden for lovene om miljøbeskyttelse, kystbeskyttelse, jordforurening, husdyrbrug, vandforsyning, varmeforsyning og miljøvurdering af projekter. Afdelingen skal fremover ligeledes varetage kommunens strategiske energi- og varmeplanlægning. Dertil kommer, at afdelingen er kommunens primære og koordinerende samarbejdspartner med og kontakt til Halsnæs Forsyning.

Den nye afdeling er et resultat af, at vi ledelsesmæssigt ønsker at lave en ny afdeling, hvor du som ny leder kan sætte fuld fokus på miljøreguleringen og koordineringen af tiltagene i vores nye klimahandleplan. Samtidigt er natur- og vandløbsområdet lagt sammen med trafikområdet i den nye afdeling for Trafik & Natur. Generelt er der stort samspil mellem områdets afdelinger, og vi løfter i fællesskab. En vigtig del af din kommende ledelsesopgave ligger således også i at føre den nye afdelingsstruktur ud i livet i nært samspil med de andre afdelinger, så borgerne og virksomhederne oplever, at vi er én kommune.

Området By og Miljø består fra 1. august 2023 af følgende fire afdelinger, som foruden Klima & Miljø er Trafik & Natur, Plan & Byg samt Staben. I området varetager vi kommunens opgaver på teknik- og miljøområdet og er et af kommunens i alt seks fagområder.

Halsnæs er en attraktiv bosætningskommune med stærke lokalsamfund og utrolig mange ildsjæle. I By og Miljø arbejder vi målrettet med at udvikle kommunens stedbundne kvaliteter. Området er derfor en central del af realiseringen af kommunens nye vision for 2035 – ”Halsnæs i bevægelse”, hvor vi arbejder intenst med at gøre Halsnæs endnu mere attraktiv i forhold til byudvikling, natur, transport og turisme.

Løn og ansættelsesvilkår

Sker efter gældende overenskomst samt efter principperne om Ny Løn.
Kontakt: Chef for By og Miljø Peter H. Schaarup, tlf. 2443 1483 eller miljømedarbejder Per Hauge tlf.: 2913 5768.

Ansøgningsfrist

Senest torsdag den 22. juni 2023.
1. ansættelsessamtale forventes afholdt den 26. juni 2023. 
Forventet ansættelsesstart den 1. august 2023.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen, 1, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://halsnaes.career.emply.com/ad/leder-til-klima-miljo-i-halsnaes/nopu3r/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842022

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet