BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Ølsted mangler fra den 1. oktober eller snarest derefter en pædagog, som har lyst til at være en del af vores vuggestueteam.
Vi er en lille personalegruppe, som brænder for pædagogik, børnene og for selve børnehuset.
Vi arbejder tæt sammen på tværs i huset, har masser af nærhed og traditioner og ønsker at skabe trivsel og udvikling hos børnene. Vi har fokus på et tæt samarbejde med vores forældre og ønsker at inddrage dem i børnehusets hverdag.
Vi er et engageret team af personaler, som arbejder med relationsarbejdet og barnets og børnegruppens udvikling. Vi vægter refleksion højt, og vores fælles fokus i forbindelse med de nye styrkede læreplaner er p.t. læringsmiljøer og børnefællesskaber.
Vi griner sammen, løser dilemmaer sammen og udvikler os sammen.
Vi kan tilbyde- En engageret personalegruppe, der brænder for deres arbejde.
- En åben kultur, hvor vi tør udvikle os sammen.
- En institution, hvor alle har en ligeværdig betydning for den samlede opgaveløsning.
- Samarbejde på tværs i huset med fælles ansvar for alle børn.
- Faglig udvikling.
- Nærværende ledelse, som er en aktiv del af huset.
- At du kan bevare overblikket i en til tider hektisk og omskiftelig hverdag i samarbejde med resten af personalegruppen.
- At du har gode relationskompetencer og kan samt tør reflektere over egen og andres praksis.
- At du har en positiv tilgang til andre mennesker og til arbejdsopgaven.
- At du tager ansvar for både egen børnegruppe og huset som helhed.
- At du er en teamspiller.
- At du er anerkendende i alle dine relationer.
- At du har kendskab til De nye styrkede læreplaner og ønsker at lære og udvikle pædagogikken sammen med os.
Børnehuset Ølsted består af 2 matrikler, afdeling Hovedgaden og afdeling Ølstedvej.
Afdeling Hovedgaden er normeret til 35 børnehavebørn, 25 vuggestuebørn og har 13 fast tilknyttede medarbejdere. Afdeling Ølstedvej er normeret til 40 børnehavebørn, 20 vuggestuebørn og har 11 fast tilknyttede medarbejdere.
Du bliver en del af vores vuggestueteam i afdeling Hovedgaden, som består af 2 medhjælpere, 1 pædagogisk assistent og 3 pædagoger fordelt på 2 stuer.
Kunne du tænke dig at være en del af dette og meget mere, så skal du søge vores ledige pædagogstilling.
Stillingen er tiltænkt 30-32 timer og ønskes besat pr. 1. oktober eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.
AnsøgningsfristEr den 1. september kl. 12.00, og der afholdes samtaler den 6. september.
Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at komme forbi, er du velkommen til at kontakte Daglig Pædagogisk leder Ann-Birgit Wille på 51675451.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Hovedgaden, 25, 3310 Ølsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://halsnaes.career.emply.com/ad/lille-lokalt-bornehus-i-olsted-soger-engageret-paedagog-til-vuggestuen/5mupd8/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892143