Melby Skole søger dansklærer til udskolingen med lyst til vores PLC

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk og et eller flere af de humanistiske fag i udskolingen. Vi har også en del timer på vores PLC, så denne opgave skal du også have lyst til.

Kunne det være noget for dig?

Stillingen er på fuld tid, og vi ansætter med tiltrædelse pr. 1. oktober. 

Vi søger en aktiv, fleksibel og engageret lærer med gode samarbejdsevner og vilje/lyst til at indgå i tæt teamsamarbejde omkring børnenes trivsel og læring. Vi har implementeret co-teaching på alle skolens årgange, hvilket du forventes at indgå i.

Du skal søge en lærerstilling hos os, hvis du
  • Er læreruddannet. 
  • Har lyst til at arbejde med dygtige og engagerede kollegaer.
  • Har gode relationskompetencer.
  • Bidrager til et godt samarbejde på tværs af årgangen og på skolen.
Vi tilbyder
  • En stilling, hvor samarbejde er i fokus, og hvor du som ny vil føle dig velkommen.
  • En god arbejdsplads, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø og højt fagligt niveau.
  • En stærk lokal folkeskole i et lille samfund.
  • Et godt fællesskab – med dygtige og hjælpsomme kolleger.
  • Høj grad af samarbejde omkring eleverne og deres undervisning.
  • En god mentorordning for nyansatte, særligt hvis du er nyuddannet.
  • En skole, hvor alle elever er et fælles ansvar.
  • En skole, hvor vi samarbejder om årsplaner i fagene og arbejder i team.
  • Mange lektioner, hvor der er to voksne i klassen.
  • Stor mulighed for at bruge naturen som en del af undervisningsrummet.
Mere om Melby Skole

Melby Skole er en levende, tosporet skole med over 400 fantastiske elever fra 0.-9.klasse. Vi er beliggende tæt på skov og strand og nyder stor opbakning fra forældrene i lokalsamfundet. Det naturskønne område midt i Halsnæs benyttes flittigt i elevernes undervisning.

Der er gode offentlige transportmuligheder bl.a. med direkte togforbindelse til Hillerød.

Vi er en skole i udvikling. Personale, elever og forældre har sammen udarbejdet værdierne

RESPEKT – DEDIKATION – SAMHØRIGHED – TRADITIONSRIG

Værdierne er grundlaget for det videre arbejde med at udvikle vores skole. En udvikling du får mulighed for at blive en del af.
Skolen har det sidste års tid været i gang med en større renovering, der skal opdatere vores lokaler og udeområder, så de svarer til standarden på en folkeskole i det 21. århundrede. Vores PLC står allerede færdigt.

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Jacob Heising på tlf.: 23477318 eller skoleleder Christian Wibeck-Nilsson på tlf.: 3022 9310. Vi giver meget gerne en kop kaffe og en rundvisning på skolen.

Ansøgningsfristen er torsdag den 24. august 2023. Vi holder samtaler mandag den 28. august om eftermiddagen.

Løn-og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://halsnaes.career.emply.com/ad/melby-skole-soger-dansklaerer-til-udskolingen-med-lyst-til-vores-plc/xrdgeb/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886291

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet