Nordsjællands Politi: Nyt fra Frederiksværk - fredag den 5. juni

dato

Frederiksværk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Værktøj stjålet fra containere

Smørum: Mellem onsdag klokken 15.99 og torsdag klokken 05.30 er der stjålet værktøj fra to arbejdscontainere, der stod på Schæfergårdsvej. Tyven har skaffet sig adgang til containerne ved at bryde låsene op.

Havde kniv i bilen og intet kørekort

Birkerød: En 24-årig mand fra Brøndby Strand blev torsdag morgen klokken 08,40 standset, da han kom kørende ad Birkerød Kongevej. Her viste det sig, at manden ikke havde noget kørekort og, at han havde en kniv liggende i handskerummet. Manden blev sigtet for begge forhold, mens hans passager, en 25-årig mand ligeledes fra Brandby Strand, blev sigtet for besiddelse af hash samt for ikke at have sikkerhedssele på under kørslen.

Blev overfaldet på boldbane

Gentofte: En 13-årig dreng blev mandag eftermiddag omkring klokken 16 overfaldet af nogle andre drenge under et spil fodbold. Den 13-årige havde under fodboldkampen givet et skulderskub til en af de andre drenge, som blev vred og spurgte, om de skulle slås. Herefter blev den 13-årige sparket og slået med knytnæveslag. På baggrund af oplysninger i sagen, har politiet en formodning om, hvem gerningsmanden er.

Tyveri fra bil

Charlottenlund: Fra en Mercedes, som hold ved Børnehaven Lunden på Ordsrup Jagtvej, er der torsdag eftermiddag klokken 14.40 stjålet en taske med diverse betalingskort. Tyven har knust en siderude for at komme ind i bilen.

Narkobilist uden kørekort

Ølsted: En 24-årig mand fra Frederiksværk blev torsdag eftermiddag klokken 15.38 standset, da han kom kørende ad Hovedgaden. Manden testede positiv for kokain ved en narkometertest og blev sigtet for kørsel under indflydelse af euforiserende stoffer, ligesom han også blev sigtet for kørsel uden førerret, da han ikke havde generhvervet sit kørekort efter en tidligere frakendelse.

To unge stjal telefon

Hørsholm: En 76-årig mand fik torsdag eftermiddag klokken 17.30 stjålet en mobiltelefon, som han havde sat til salg. To unge mænd kontaktede ham og mødte op på mandens adresse i Slotsdalen, hvor de stjal telefonen. De to beskrives som A: mand, 15-20 år, ca. 160 cm høj, iført hvid t-shirt. B: mand, 15-20 år, 170 cm høj, iført hvid t-shirt. 

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi

Kilde: Nordsjællands Politi