Frederiksværk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Kædesav stjålet fra skur
Melby: Fra et skur er der i dagene fra den 25. oktober til onsdag den 4. november blevet stjålet en elkædesav samt en ukendt mængde pejsebrænde. Tyven har skaffet sig adgang til skuret ved at klippe en hængelås over.Kørte uden kørekort
Frederiksværk: Torsdag formiddag klokken 10.00 blev en 18-årig mand standset, da han kom kørende ad Lathyrusvej. Her viste det sig, at han ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.Brand i sommerhus
Jægerspris: Torsdag formiddag klokken 11.05 var der opstået brand i et sommerhus på Kysttoften. Politi og brandvæsen kom til stedet, men ilden var så voldsom, at sommerhuset udbrændte. Det formodes, at ilden er opstået på grund af et varmetæppe, som ikke er blevet slukket efter brug.400 liter diesel stjålet
Smørum: Godt 300 liter diesel er mellem onsdag eftermiddag klokken 16.00 og torsdag morgen klokken 06.00 blevet stjålet fra to gravemaskiner, der stod ved Kongebakken. Tyveriet blev anmeldt torsdag eftermiddag klokken 13.10.Tricktyv på spil
Frederikssund: Torsdag eftermiddag klokken 14.15 var en tricktyv på spil i en lejlighed på Ventevej. Her ringede en kvinde på og præsenterede sig som hjemmehjælper. Hun forklarede, at der var problemer med vandet i lejligheden ovenpå og bad om at komme ind for at se, om der også problemer i den pågældende lejlighed. Da hun var gået igen, opdagede lejlighedens beboer, en 74-årig kvinde, at der var stjålet et kontantbeløb. Tricktyven beskrives som en kvinde, østeuropæisk af udseende, 160-165 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden med sort, langt hår. Hun bar mundbind og talte dansk med accent.Mænd muligvis uden mundbind
Frederikssund: Torsdag eftermiddag klokken 16.41 kontaktede en borger politiet og fortalte, at han havde set en gruppe på fem unge mænd, der stod på Frederikssund Station uden mundbind. En patrulje ble sendt til stedet, hvor mændene imidlertid ikke var at se. Til gengæld kunne patruljen konstatere, at alle de tilstedeværende på stationen overholdt kravet om at bære mundbind.Kvinde påkørt
Farum: En 18-årig kvinde fra Farum blev torsdag eftermiddag klokken 17.23 påkørt af en 58-årig mand fra Allerød. Påkørslen skete da kvinden gik i fodgængerfeltet ved Frederiksborgvej/Nygårdsterrasserne. Kvinden blev kørt til behandling på hospitalet.Kørte uden førerret
Frederikssund: Torsdag aften klokken 18.08 blev en 43-årig mand fra Kalundborg standset på J.F. Willumsens Vej. Da manden ikke havde noget kørekort, blev han sigtet for kørsel uden førerret.Havde hash på sig
Stenløse: En 22-årig mand fra Ølstykke blev torsdag aften klokken 21.34 sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash. Manden blev truffet i en bil på Frederikssundsvej.Unge skabte uro
Nærum: Klokken 00.20 natten til fredag ringede en borger til politiet og fortalte, at fire unge larmede og skabte uro på Nærumvænge Torv. En patrulje blev sendt til stedet, hvor man traf fire unge i alderen 17-20 år fra dels Birkerød, dels Kgs. Lyngby, som fik en formaning omkring deres opførsel.Sigtet for databedrageri og tyveri
Hellerup: En 18-årig mand fra Hellerup er blevet sigtet for databedrageri og brugstyveri, efter han ved 02-tiden natten til fredag skaffede sig adgang til en delebil ved at bruge en anden persons loginoplysninger, og efterfølgende og kørte væk i bilen. Manden blev standset på Strandvejen, hvor han ud over de ovennævnte sigtelser også blev sigtet for kørsel uden førerret. Han blev taget med på politistationen, hvor han blev afhørt og efterfølgende løsladt.Indbrud i møbelforretning
Virum: To personer brød fredag nat klokken 02.17 ind i forretningen Livinggoodies på Kongevejen. De to blev set løbe væk fra forretningen i regning mod Lindevangen, og en hundepatrulje blev sendt ud i et forsøg på at finde de to personer. Sporet endte dog ved Birkevang og det formodes, at gerningsmændene er kørt derfra i bil. Den ene var iført sort tøj og mundbind, og den anden havde hvidt/lyst tøj på. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt de to stjal noget ved indbruddet.Kørte uden kørekort
Jægerspris: En 58-årig mand fra Slagelse blev klokken 03.25 natten til fredag standset på Skovnæsvej, hvor han kom kørende på trods af, at han tidligere var frakendt sit kørekort. Den 58-årige blev sigtet for kørsel uden førerret.
Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 05.-06. november 2020