Frederiksværk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdselsuheld, Hillerød
To mænd fra Nivå på henholdsvis 24 år og 34 år kørte kl. 8.25 ind i hinanden på Isterødvej i Hillerød. Ingen melding om personskade.
Tyveri fra bil, Værløse
En 29-årig mand fra Værløse fik mellem den 18.3 kl. 11.30 og den 20.3 kl. 7.30 indbrud i sin bil. Der var skaffet adgang til bilen ved at højre bagrude var knust, hvorefter højre bagdør var blevet brudt op. Diverse værktøj stjålet.
Voldeligt overfald, Helsinge
Kl. 9.25 blev en 25-årig mand udsat for et overfald i området omkring Ridebanevej i Helsinge. Den 25-årig mand blev efterfølgende kørt til behandling på nærmeste hospital. Oplysninger i sagen tyder på, at gerningsmanden og den 25-årige havde et forudgående kendskab til hinanden. Sagen er fortsat under efterforskning.
Færdselsuheld, Charlottenlund
En 79-årig mand fra Hellerup kørte kl. 9.31 i vestlig retning ad maglemosevej i Charlottenlund, hvor han påkører en 79-årig kvinde fra Charlottenlund, der holdt parkeret i højre side af vejen. Ingen melding om personskade.
Ulovligt arbejde, Charlottenlund
Et pizzeria i Charlottenlund er kl. 11.24 sigtet for at have beskæftiget en 41-årig uden fornøden arbejdstilladelse
Sammenstød på Isterødvejen, Hillerød
En 25-årig mand fra Hillerød kørte i en varebil ad Isterødvejen I Hillerød, hvor han ved et vognbaneskifte til vognbane et støder sammen med en 41-årig mand fra Nivå, som samtidigt er i gang med et vognbaneskifte til vognbane to. Ingen melding om personskade.
Bedrageri, Stenløse
En 25-årig mand fra Ballerup blev kl. 12.43 sigtet for bedrageri mod Kvickly i Stenløse. Efter at have stjålet varer i butikken gik den 25-årige hen til butikkens kiosk for at returnere de stjålne varer ved at fremvise en gammel bon.
Butikstyveri, Kgs. Lyngby
En 59-årig kvinde fra Søborg blev kl. 12.56 sigtet for butikstyveri i Magasin i Kgs. Lyngby. Den 59-årige kvinde fjernede alarmen fra de stjålne genstande ved hjælp af en medbragt bidetang.
Sigtet for narko, Hillerød
en En 26-årig mand blev kl. 14.32 sigtet for besiddelse af hash ved Munkeengen i Hillerød.
Butikstyveri, Helsinge
En 63-årig mand fra Helsinge blev kl. 15.50 sigtet for butikstyveri i Coop 365 på Frederiksborgvej i Helsinge.
Butikstyveri, Hørsholm
En 17-årig ung kvinde fra Kgs. Lyngby blev kl. 17.19 taget for butikstyveri i Normal i Hørsholm Midtpunkt i Hørsholm.
Sigtet for hash, Humlebæk
Kl. 17.40 blev en 29-årig mand fra Fredensborg sigtet for besiddelse af hash på hal Kochs Vej i Humlebæk. Kørte uden førerret, ØlstykkeEn 32-årig mand fra Jyllinge blev kl 18.30 sigtet for at køre bil uden førerret på Frodebjergvej i Ølstykke.Bil endte på taget, Hellerup
Mandag aften klokken 20.39 endte en bil med en 78-årig mand fra Gentofte på taget, efter han var kørt ind i en bil, som holdt parkeret på Ellemosevej. Den 78-årige kom ikke umiddelbart til skade, men blev for en sikkerheds skyld kørt til tjek på hospitalet.
Hittehash i kælder, Frederikssund
Mandag aften klokken 21.30 fandt en patrulje en moderat mængde hash i klumper samt en joint og nogle ukendte piller i en kælder under en ejendom på Rosenvænget. En 18-årig lokal mand blev truffet i umiddelbar nærhed af findestedet, men ville – trods det, at han forsøgte at få lov til at beholde det fundne – ikke officielt erkende, at de euforiserende stoffer tilhørte ham. Fundet blev derfor registreret som hittestof.
Sigtet for narkokørsel, Frederiksværk
Klokken 00.20 natten til tirsdag blev en 41-årig mand fra Frederiksværk standset, da han kom kørende ad Industrivej. Her viste en narkometertest, at manden var påvirket af amfetamin. Den 41-årige blev derfor sigtet for narkokørsel og taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge mandens nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre vurdering af sagen.