Frederiksværk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
To bilister kørte sammen, Holte
To biler kolliderede tirsdag kl. 07.29 på Kongevejen, da en 33-årige kvindelige fører fra Birkerød skulle foretog et venstresving. Kvinden ramte sammen med en 63-årig mandlig bilist fra København, men ingen af partner kom ud fra meldingerne til skade i uheldet. Uheldet skabte trafikale problemer i området, og der var lukket helt op for trafikken igen kl. 08.02.
Blev slået med økseskaft, Hundested
En 61-årig mand fra Frederikssund blev tirsdag kl. 10.48 slået flere gange med et økseskaft af træ på Kirkegade i Hundested. Patruljer rykkede ud til stedet, hvor de senere sigtede og anholdte en 52-årig mand fra Hundested for at have udøvet vold mod den 61-årige.
Tricktyv stjal telefon, Stenløse
En ukendt gerningsmand stjal tirsdag mellem kl. 10 og 10.20 en telefon fra en butik på Damgårdsvej i Stenløse. Manden var kommet ind i butikken for at få lavet en fotokopi, og havde herefter forladt butikken pludseligt under påskud af at skulle hjælpe sin mor. Da personen havde forladt butikken kunne butikkens medarbejdere konstatere, at en telefon var forsvundet.
Personen beskrives af vidner som: Mand, Østeuropæisk af udseende, 25-35 år, 160 cm, spinkel af kropsbygning, brun i huden og med sort, kort hår. Talte: Engelsk, Iført: sort tøj, dunvest, mørke slidte jeans
Butikstyveri i Rema, Hillerød
Tirsdag kl. 11.24 blev en 17-årig ung mand fra Skibby taget for butikstyveri i Rema 1000 på Milnersvej.
Påkørt fra siden, Birkerød
Tirsdag kl. 12.14 skete der et mindre trafikuheld på Kongevejen i Birkerød, da en 55-årig kvinde fra Birkerød kørte ud fra en sidevej og påkørte en 42-årig kvinde fra Helsingør. Politiet var færdige på stedet kl. 13.25.
Mindreårig butikstyv, Kgs. Lyngby
En 14-årig pige fra Holte blev tirsdag kl. 12.15 taget for at stjæle varer for et større beløb fra Magasin på Lyngby Hovedgade. Pigens værger og de sociale myndigheder er underrettet.
Stjal dagligvarer fra Netto, Helsinge
En 62-årig mand fra Frederiksværk blev tirsdag kl. 18.33 taget for butikstyveri i Netto på Ellemosevej, da han stjal dagligvarer fra butikken.
Hund hittede hash, Frederikssund
Ved en indsats målrettet narkosalg på gadeplan, fandt en narkohund klokken 19.20 en pose med en mindre mængde hash bag biografen.
Pc stjålet fra bil, Kgs. Lyngby
Mellem klokken 17.30 og 21.00 tirsdag aften er der stjålet en pc fra en bil, som stod parkeret ved Lyngby Storcenter. Det fremgår ikke af anmeldelsen, hvordan tyven har skaffet sig adgang til bilen.
Sigtet for hærværk, Birkerød
En 48-årig fra Birkerød mand blev tirsdag aften sigtet for hærværk, efter han omkring klokken 21.30 havde knust forruden i en bil, som stod ved Circle K på Bistrupvej.