BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores nyansatte sprang fra i sidste øjeblik, grundet et rigtig godt tilbud fra sin sidste arbejdsplads, søger vi nu akut en portvagt til en af vores kunder i Frederiksværk.
Stillingen er på ca.140-150 timer per måned. Der er tale om en betroet stilling, hvor du kommer til at indgå i et fast team af 7 gode kollegaer, der dækker morgen/dag/aften/nat og weekend hos vores kunde.
Arbejdstiden kører i 5 faste rul, på alle tider af døgnet, så du kender din vagtplan hele tiden.
Dog kan arbejdstiden variere, ved vagtbytte, feriedækning, sygdom etc. da vi er hos kunden 24/7 – 365 og det er derfor vigtigt, at du også er fleksibel iht. dette og frisk på at hjælpe til, når der er brug for det.
Opgaverne er bla.:
- Indskrivning, vejning og adgangskontrol af indkørende køretøjer og personer.
- Guidning af gæster, lastbiler, håndværkere etc. til destinationen.
- Tage og omstille telefonopkald til øvrige personer.
- Guidning og information til beredskabet, samt styring over digitalt beredskab.
- Ajourføring af dagens besøgsliste (gæster).
- Kontrol af udkørende køretøjer (bagagerum, sidedøre, lad, trailer etc.).
- Assistere kollega med øvrige opgaver.
- Øvrige service og sikkerhedsopgaver iht. forholdsordren, eller efter kundens ønske.
Opgaven kræver en god situationsfornemmelse, et skarpt overblik og en evne til at holde flere bolde i luften samtidigt. Da arbejdsdagene aldrig er ens, er det vigtigt, at du forstår at bruge din sunde fornuft og at du har en venlig og rolig autoritet som gør, at du håndterer enhver situation rummeligt og fordomsfrit.
Din profil:
Vi søger en vagt som er mødestabil, selvkørende, ansvarsbevidst, opmærksom og som altid er parat til at hjælpe en kollega ved behov. Det betyder at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner samt en faglig stolthed og handlekraft, som sikrer at situationer altid bliver løst hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med kundens ønske.
For at matche stillingen er du altid serviceminded, smilende og fleksibel.
Derudover forventer vi at du:
- Taler og forstår dansk, engelsk og tysk på bruger niveau og gerne flere sprog, da der kommer mange nationaliteter hos vores kunde.
- Som minimum gennemgået og bestået det lovpligtige kursus ”Grundlæggende Vagt”.
- Har IT-færdigheder på brugerniveau og evt. kendskab til Guardtools.
- En anmærkningsfri straffeattest Iht. Loven om Vagtvirksomhed §7, straffelovens §78 og kravspecifikationen for vagtvirksomhed punkt 70.20 b).
Vi tilbyder:
- Deltidsstilling, med mulighed for flere timer.
- Ansættelse under VSL Overenskomst.
- Sundhedsforsikring.
- Julegave.
- Diverse rabatordninger - F.eks. Log Buy, privat alarm m.m.
- Løbende efteruddannelse.
- Jordnær virksomhed med gode kolleger, der alle har mange års erfaring indenfor branchen.
- Gode kolleger, der ønsker at være dygtige til deres arbejde.
Lidt om os:
- Vasik er en del af HAE-koncernen - http://www.haekoncern.dk/
- 150 ansatte.
- Danmarks 3. største vagtselskab, og Danmarks største 100% danskejet vagtselskab.
- Har afdelinger i Esbjerg, Fredericia og Brøndby.
- Opfylder alle kravspecifikationer omkring alarmkørsel fra Forsikring og Pension.
- Autoriseret af rigspolitiet.
- Organiseret under VSL.
- ISO 9001:2015 Certificeret under ”Bureau Veritas” indenfor både vagtservice og livvagt.
Interesseret:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Steen Mortensen, på e-mail smo@vasik.dk eller på tlf. 5239 6112.
Stillingen er klar til at blive besat omgående, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning – vi afholder jobsamtaler løbende.
Ansøgningen samt CV bedes du sende via vores hjemmeside www.vasik.dk - gå ind under job i Vasik og følg proceduren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Vasik ApS, Midtager 29,, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993218