Project Engineer med erfaring inden for el og automation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af Danmarks eneste pladevalseværk, der producerer stålplader. Har du den faglige tyngde og rette strukturerede personlighed til at drive og styre både store og små projekter i et internationalt miljø, så er du måske vores nye Project Engineer i Technical PMO.

Om jobbet

Vi tilbyder et alsidigt job inden for projektledelse, hvor dit fagspeciale skal ligge inden for el og automation, men hvor du vil komme i berøring med alle fagdiscipliner, der hører til de projekter, du kommer til at arbejde på. Du kommer til at samarbejde med andre projektledere, som har specialer inden for maskiner, bygninger, el, IT og automation. 

Vi har mange spændende og udfordrende projekter i gang og flere på vej. Du kommer til at arbejde med en kombination af de nyeste teknologier og nogle af de største anlæg til stålbearbejdning i Danmark.

Som Project Engineer kommer du til at deltage i alle projektfaser: 

  • Afdækning af behov i samarbejde med relevante afdelinger.
  • Specifikationer til nye anlæg og ombygninger.
  • Deltagelse i leverandør- og referencebesøg i ind- og udland, sammenligning af løsningsforslag samt valg af leverandør.
  • Deltagelse i projektmøder med interne afdelinger og leverandører.
  • Tids- og ressourceplanlægning i forbindelse med gennemførelse af projekter samt opfølgning på tidsplaner og budgetter.
  • Koordinering af aktiviteter på projekter og koordinering og deltagelse i indkøring.
  • Afslutning og aflevering af projekter.

Vi arbejder med nogle af de nyeste teknologier inden for sværindustrien, og da NLMK DanSteel er det eneste pladevalseværk i Danmark, vil du komme til at arbejde med leverandører af maskinanlæg fra store dele af Europa samtidig med, at vi samarbejder med vores netværk af lokale leverandører.

Om dig og dit stærke fundament

Du har erfaring inden for el og automation. Uddannelsesmæssigt er du ingeniør og har erfaring med projektledelse. Alternativt har du en overbygning på en håndværksmæssig uddannelse. Du har hands-on og er vant til at få tingene til at fungere for at sikre projekternes fremdrift.

Koncernsproget er engelsk, og det er derfor vigtigt, at du behersker dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.

Vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt og tager ansvar for igangsatte aktiviteter. Du har en struktureret arbejdsform, der sikrer overblik og kvalitet i en travl og spændende hverdag. Da du i jobbet vil få en stor kontaktflade, er det vigtigt, at du er udadvendt, serviceminded og god til at samarbejde.

Vores team

Du bliver en del af et erfarent team på 12 medarbejdere, som bl.a. består af 7 ingeniører.

Du vil referere til Head of Technical & PMO.

Vi sætter pris på en uformel omgangstone og et godt sammenhold på en arbejdsplads, hvor alle byder ind og tager en ekstra tørn, når det er nødvendigt.

Til gengæld nyder vi godt af gode løn- og ansættelsesvilkår, ligesom en grundig introduktion, oplæring i jobbet samt efteruddannelse selvfølgelig er en del af pakken, som også indeholder andre attraktive personalegoder.

Sådan ansøger du

Er du interesseret, så send venligst din ansøgning og dit CV via stillingsannoncen på vores karriereside (https://dansteel.career.emply.com/) inden den 5. februar 2024. Ansøgninger modtages kun gennem vores rekrutteringssystem.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Head of Technical & PMO Allan Thomasen på mobil 2323 1366 eller Head of HR & Communications Torben W. Skaaning på mobil 2048 6798.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b3de9180)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

NLMK DanSteel A/S - Technical & PMO, Havnevej, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970590

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet