Ressourcepædagog til Børnehuset Melby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, og vil du være med til at styrke den tidlige og inkluderende indsats? I stillingen er der stor mulighed for indflydelse på arbejdets indhold, så ønsker du et job med stort ansvar og tilsvarende frihed - så læs med her. Børnehuset Melby søger en ressource-/sprogpædagog til en 28-32-timers stilling med start 1. oktober 2023.

I arbejdet som ressource- og sprogansvarlig, er der i høj grad fokus på fællesskaber og udvikling af disse, så der stadigvæk er blik for alle børns deltagelsesmuligheder. Du vil i samarbejde med det øvrige personale lave handleplaner og samarbejde med PPR og andre eksterne samarbejdspartnere. Desuden skal du koordinere og planlægge indsatser og projekter sammen med ledelsen. En gang om måneden har vi kontaktmøder med PPR front, hvor du vil deltage sammen med vores DPL’er og en pædagog fra den pågældende stue. Du har også mulighed for at være deltagende på stuemøderne i huset for at kunne lytte, give støtte og vejledning til personalet.

Vi søger en der
  • Er uddannet pædagog og gerne erfaring med at arbejde med inkluderende børnefællesskaber.
  • Har erfaring med at arbejde med sprogarbejde lige fra sprogvurderinger til dialogisk læsning/læseleg.
  • Kan vejlede og formidle relevant faglig viden og metoder til kollegaer og forældre.
  • Kan udarbejde handleplaner, målsætninger og evalueringer.
  • Kan motivere og inspirere andre med et positivt og anerkendende afsæt.
  • Kan arbejde selvstændigt og planlægge egen arbejdsdag.
  • Kan give faglig sparring til det øvrige personale omkring specialpædagogiske problemstillinger.
Vi tilbyder

Et spændende job, hvor du selv er med til at sætte rammen og er med til at skabe forandring og udvikling. Du er selv med til at planlægge dit skema og dine arbejdsopgaver. Det er også muligt med en 4 dages arbejdsuge. Vi har et separat sprogrum med et legetek med utrolig meget materiale til udvikling gennem leg. Herunder læselegs-kasser, spil og meget meget mere. Der er også plads til at sidde og arbejde med en mindre gruppe børn i sprogrummet.

Melby børnehus er et 0-6 års-hus beliggende i skønne Melby midt i den dejlige natur. Ikke langt fra skov og vand. Du vil få en masse skønne kollager, vi er 9 ansatte i vuggestuen og 7 i børnehaven. Derudover har vi en institutionsleder og en daglig pædagogisk leder, som også er pædagog i vuggestuen. Vi har 3 skønne damer i vores køkken. Vi har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. I vuggestuen er der tre stuer med ca. 30 børn og i børnehaven er der ca. 45 børn fordelt på 3 stuer. 

I det pædagogiske arbejde lægger vi vægt på trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi tilstræber at få skabt en hverdag omkring børnene, der er udfordrende, legende og spændende, og som tager afsæt i børnenes nysgerrighed for verden omkring dem med os som engagerede voksne, der følger børnenes spor. Vi understøtter børns trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem pædagogisk fokus på at give alle børn lige deltagelsesmuligheder. Alle børn skal være en del af fællesskabet. Vores fokus den næste tid bliver på pædagogikken i hverdagsrutinerne og den sproglige udvikling. Vi har også lige nu et stort fokus på vores udearealer og læringsrum.
 

Løn og ansættelsesvilkår

Lønindplacering sker efter gældende overenskomst samt efter principperne om ny Løn.
 

Kontakt

Kom gerne og besøg os og se vores skønne børnehus.

Institutionsleder, Louise Koch tlf. 20 21 49 41

Daglig pædagogisk leder Maria Bringskov tlf. 29 43 31 29

 
Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist d. 23 august kl. 12.00.
Der holdes ansættelsessamtaler løbende eller fredag i uge 34.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Melbyvej, 150, 3370 Melby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://halsnaes.career.emply.com/ad/ressourcepaedagog-til-bornehuset-melby/pou00u/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885453

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet