BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vær med til at skabe en lokal forankret specialskole.
Vi søger dig, som vil stå i spidsen for et nyt kapitel i Lillebjerg Skoles historie.
Som vores nye skoleleder vil du – sammen med skolens dygtige medarbejdere, administration og skolebestyrelse have ansvaret for at skabe et solidt dannelsesfundament for de 48 elever, der går på Lillebjerg Skole. Lillebjerg Skole er en skole, der for små fem år siden år siden flyttede i nye lokaler. I den forbindelse blev der skabt en ny pædagogisk retning for skolen. Vi søger en leder, der kan fortsætte den retning der er sat – og samtidig få udviklet skolens pædagogiske ståsted. Lillebjerg Skole består af to enheder – dels en skole/dagbehandlingsdel med 21 elever og dels en specialdel med 27 elever.
Som skoleleder på Lillebjerg Skole får du mulighed for- At lede en skole, som er en helt central del i de 48 børns udvikling og trivsel.
- At lede en lille skole, hvor relationerne mellem de voksne omkring eleverne er helt central for skolens kvalitet.
- At lede en skole med dedikerede medarbejdere, som brænder for deres opgaver.
- At lede et tværfagligt samarbejde på tværs af området med PPR, familieafdelingen og vores skoleforvaltning.
Som skoleleder bliver du en del af en skoleledergruppe med en stærk faglighed. Vi lægger vægt på at drage nytte af hinandens fagligheder og erfaringer. Derfor mødes skoleledergruppen næsten en gang om ugen, hvor der er fokus på faglig sparring og pædagogisk udvikling. Der er desuden et tæt samarbejde med kommunens socialområde, som ligeledes er kendetegnet ved en stærk faglighed og ved en bred vifte af muligheder, som kan sættes i værk for børn med særlige behov.
Om dig som vores nye skoleleder- Du kommer til at stå i spidsen for mange spændende initiativer på én gang. Det er derfor vigtigt, at du har ”det lange lys på” og formår at fokusere på det væsentlige.
- Du ved, at Rom ikke blev bygget på en dag, og at alle beslutninger ikke skal tages på én gang.
- Du udviser tålmodigt lederskab og er ikke bange for det lange seje træk.
- Du er systematisk i din arbejdsform.
- Du har erfaring og faglig viden med skole/dagbehandling.
- Du har en grundlæggende tro på, at stort set alle børn med den rette hjælp kan trives og udvikles til at vende tilbage til i almenområdet, og at den pædagogiske kontekst omkring børnene er afgørende for om de lykkedes eller ej.
- I Halsnæs Kommune har vi en decentral beslutningsstruktur. Det betyder, du skal turde være markant og selv træffe beslutninger. Samtidig er du overbevist om, at de bedste beslutninger træffes på baggrund af involvering og medarbejderinddragelse.
- Du har minimum 5 års ledelseserfaring og relevant lederuddannelse.
Vi er en god blanding af nye og erfarne medarbejdere.
Lillebjerg Skole ligger i Hundested og er et vigtigt omdrejningspunkt i kommunens specialindsats.
Sammen med Kommunens folkeskoler har vi et særligt fokus på, at så mange børn som muligt undervises i det almene område. Derfor har vi fokus på, at eleverne på Lillebjerg Skole på sigt kan gå i et almen skoletilbud – med eller uden støtte.
Specialdelen er et tilbud for børn og unge i Halsnæs Kommune med koncentrations- og opmærksomhedsvanskeligheder, som af forskellige grunde ikke trives i en almen klasse i folkeskolen. Det er i udgangspunktet normalt begavede børn, der er i ikke er i trivsel og social udvikling i skolen og/eller i hjemmet.
Behandlingsdelen på Lillebjerg Skole tilbyder børnene og deres familier et målrettet forløb på baggrund af en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme. Her arbejdes med behandlingsindsatser som en del af skoledagen.
Lillebjerg skole rummer en fagligt engageret gruppe af medarbejdere med en bred erfaring. I hverdagen er medarbejderne optaget af udvikle kerneydelsen og har fokus på det, der virker for at få børn til at lykkes.
Skolen har i øjeblikket 27 elever i specialdelen og 21 elever i skole/dagbehandlingsdelen.
Se ledelsesgrundlaget for skolevæsenet i Halsnæs Kommune.
ProcessenAnsøgningsfrist er søndag den 26. februar.
Der er planlagt to samtalerunder: Første samtale finder sted den 12. marts og anden samtale den 18. marts, hvor kandidaterne skal løse en case. Herudover vil der være et testforløb for de kandidater, der går videre til anden samtale.
Forventet tiltrædelse den 1. maj.
Løn efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for børn, unge og læring, Mads Ingvardsen tlf. nr. 23 49 27 23, eller Sussie Hommelgaard leder af inklusion og tværfagligt samarbejde, tlf. nr. 51 67 55 94.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981305