Sms-bedrageri rammer 81-årig kvinde i Frederiksværk

dato

En 81-årig kvinde fra Frederiksværk anmeldte sent torsdag aften, at hun var blevet økonomisk bedraget via sms.

Kvinden havde modtaget en sms fra et dansk nummer, hvor en person udgav sig for at være hendes søn. I sms’en bad personen om 4000 kroner til en ny telefon, idet han forklarede, at han havde tabt den gamle telefon i toilettet.

Den 81-årige kvinde overførte derefter 4000 kroner via mobilepay. Efterfølgende kontaktede hun sin søn på hans eget nummer, hvor han oplyste hende om, at hun var blevet bedraget.

Kilde: Politiets Døgnrapport