BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du social- og sundhedsassistent og frisk om natten- så læs med her :-).
Vores nattevagt-assistent er i lykkelige omstændigheder, derfor har vi en ledig stilling i 12 måneder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med et lille team af sygeplejersker og en fast social-og sundhedshjælper.
Vi har fokus på faglighed, hvorfor vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent. Dig, der gerne vil gøre en forskel, har fokus på rehabilitering, arbejder selvstændigt og samtidig også har et tæt og godt samarbejde med dine kollegaer.
Hos os får du- Mulighed for at nyde den skønne natur i løbet af natten og se solen stå op i de tidlige morgentimer.
- Mulighed for at være med i vores kulturforandringsforløb. Vi er i gang med et flerårigt forløb – Vækstkultur – der skal højne samarbejdet på tværs i Hjemmeplejen.
- Mulighed for at dygtiggøre dig – vi tilbyder nemlig akutkursus til alle social- og sundhedsassistenter, hvor fokus ligger på vurdering af den akut dårlige borger samt på flere instrumentelle færdigheder.
- Mulighed for at bruge de kompetencer du er uddannet til. Vi arbejder ud fra opgaveoverdragelses-profiler.
- Mulighed for et tæt samarbejde omkring borgerne med Lotte og Winnie, der er vores dygtige social- og sundhedshjælpere, samt sygeplejerskerne Cristina, Zitta og Jens, der om natten varetager kommunens akutfunktion.
- Mulighed for at være en del af en arbejdsplads, der vægter trivsel og medindflydelse højt.
- Foretage en faglig vurdering, arbejde selvstændigt og inddrage kollega ved behov.
- Byde ind i det gode arbejdsmiljø og tage ansvar for egen og kollegaers trivsel.
- Kommunikere med respekt og anerkendelse af borger, pårørende og kollegaer.
Arbejdstid: 7 dage i lige uger fra 23.15-07.15 /28 timer pr. uge.
Ansøgningsfrist 6. oktober.
Samtaler afholdes løbende - så skynd dig at skrive til os.
Ansættelsesstart den 1. december eller efter aftale.
Vi har meget mere at fortælle, så ring endelig til os. Du er også velkommen til at kigge forbi til kaffe og rundvisning :-).
Vil du høre mere så ring til osSygeplejerske og TR Cristina Arboe - 29416177
Områdeleder Cille Boysen Rønde - 29625203.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Bellisvej, 43, 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913169