Social- og sundhedsassistent til kompleks sygepleje på Løvdalen Plejecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvem er vi:

Løvdalen Plejecenter er et center til i alt 74 beboere, hvor af de 6 af vores boliger er til midlertidige venteophold og de resterende 68 boliger er permanente plejecenter boliger. Vi er et plejecenter delt op i mindre enheder, hvor der i hver enhed møder mindre faste teams ind og hvor vi har et samlet fokus på at skabe gode dage sammen. 

Ud over plejecenterets mindre enheder har vi et tværfagligt team, som består af ansvarshavende assistenter og sygeplejersker. Dette team arbejder på tværs af hele centeret med sygeplejen og den tidlige opsporing. 

Hvad søger vi:

Til vores afdeling på Akacie og Stokrosen søger vi dig, som er uddannet assistent og har et bredt kendskab til assistentopgaver og som brænder for den komplekse sygepleje. 

Du er den inddragende og imødekommende kollega, der tager dig tid til at oplære, guide og vejlede dine kollegaer. Du har et godt overblik og formår at udvise og bevare roen, der hvor kollegaerne har brug for din vurdering i forhold til fordeling af opgaver og ressourcer. 

Hvad indebærer stillingen:

Som social- og sundhedsassistent hos os er det dig, i samspil med teamet, som sikrer den trygge og meningsfulde hverdag for de mennesker, som bor her. Du vil varetage opgaver som medicindosering, sårpleje, palliations pleje, insulingivning, tidlig opsporing, journalopfølgning, triage, deltagelse ved lægekonference, sparring og sidemandsoplæring af kollegaer og meget andet spændende ud fra personcentreret omsorg.

I weekenderne vil du på skift med husets andre assistenter, fungere som ansvarshavende assistent. Som social og sundhedsassistent med funktion som ansvarshavende, har du ud over de akutte assistentopgaver det overordnede faglige ansvar i vagten samt det overordnede ansvar for fordeling af ressourcer. En del af dit arbejde vil også gå med oplæring og opgaveoverdragelse af/til kollegaer. 

Mere om Løvdalen:

På Løvdalen Plejecenter vil du opleve nærværende kolleger og en ledelse, som sammen med dig ønsker at sikre en god hverdag for beboerne, hvor både beboere og deres familie kan være trygge. 

Vi har en arbejdsplads, som vi er stolte af, hvor vi løfter i flok og vi sætter arbejdsmiljøet og flexibiliteten højt på dagsordenen. Du vil hos os altid opleve, at blive lyttet til, og opleve at vi står til rådighed. Hver enhed på plejecentret har sin egen koordinator og områdeleder i sikringen af, at nærværende ledelse opleves i dagligdagen.

Vi arbejder med den personcentrerede omsorg både i plejen og har medicinaudits og ved dette arbejde nedbringer vi medicinforbruget hos den enkelte beboer. Vi har et tæt samarbejde med vores egen huslæge samt vores farmaceut heri. 

Assistent i dagvagt:

Vi søger en kollega til en fast stilling som social og sundhedsassistent i dagvagt på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 3. uge. Deltid kan undtagelsesvis aftales.

Vi er optaget af, at du får:
  • En grundig og individuel tilrettelagt introduktion.
  • En hverdag, hvor vi har fokus på din faglige udvikling og trivsel.
  • Du bliver en del af en engageret og faglig stærk kollegagruppe på Løvdalen, hvor du altid kan finde sparring, hjælp og støtte.
  • Du bliver en del af en kollegagruppe med faglig baggrund som social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Vi har alle noget vigtigt at bidrage med og vi kommer alle til orde.
  • Fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse.

Vi er smukt placeret kun 20 minutter fra Hillerød og Helsinge.

Du kan ofte nyde live musik i din arbejdsdag og at vi har fitnesscenter, som du gerne må benytte.

Om processen:

Stillingen ønskes besat fra den 1. oktober 2024, samtaler afholdes løbende. Du kan kontakte os på telefon 21266286 og komme til en kop kaffe og en uforpligtende snak. 

Med venlig hilsen

Tina Stokholm og Camilla Köcher

Områdeledere på Løvdalen

 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Karlsgavevej, 1, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088700

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet