Social- og sundhedshjælper til hyggelige rammer og trygge dage på Løvdalen Plejecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sammen skaber vi gode dage. Det gør vi ved at sikre et fast team omkring beboerne, ved at værne om det gode og hyggelige måltid, ved at skabe hjemlige og hyggelige rammer, ved at at sikre mulighed for bevægelse og aktiviteter og understøtte venskaber. Vil du være med til dette? Så søger vi dig, som værdsætter at yde pleje og omsorg til beboere på plejecentre og til borgere på midlertidige pladser, og som har en hjertevarm tilgang til det at gøre en forskel for beboernes hverdag og sammen som et team.

Vi er en afdeling på Løvdalen bestående af 4 mindre enheder, som lige nu har en ledig stilling som social og sundhedshjælper i aftenvagt. Vores afdeling består af enhederne Valmuen, Syrenen, Åkanden og Ventepladserne. Her har vi både plejecenterpladser og midlertidige pladser. Afdelingen rummer i alt lejligheder til 34 beboere, med 6-10 lejligheder fordelt på hver enhed.

På Løvdalen Plejecenter vil du opleve nærværende kolleger og en ledelse som, sammen med dig ønsker at sikre en god hverdag for beboerne, hvor både beboere og deres familie kan være trygge. Vi har en arbejdsplads, som vi er stolte af, hvor vi løfter i flok og vi sætter arbejdsmiljøet og fleksibiliteten højt på dagsordenen. Du vil hos os altid opleve at blive lyttet til og opleve, at vi står til rådighed. Hver enhed på plejecentret har sin egen koordinator og områdeleder, som sikrer, at nærværende ledelse opleves i dagligdagen. 

Som social- og sundhedshjælper hos os er det dig, i samspil med teamet, som sikrer den trygge og meningsfulde hverdag for de mennesker, der bor her. Du er den gennemgående person i beboerforløbet. Det er din opgave, sammen med dine kollegaer, at sikre, at beboerens familie involveres og føler sig trygge hos os. I aftenvagten er der på centret ansat ansvarshavende assistenter, som man undervejs i vagten kan få undervisning, sparring og hjælp fra. 

Vi arbejder med den personcentrerede omsorg både i plejen og blandt kollegaerne. Vi har løbende medicinaudits, - ved dette arbejde nedbringer vi medicinforbruget hos den enkelte beboer. Vi har et tæt samarbejde med vores egen huslæge heri. 

Vi søger en kollega med uddannelse som social og sundhedshjælper til en fast stilling i aftenvagt på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 2. uge. Deltid kan undtagelsesvis aftales

Opgaverne er mangeartede, men overordnet kan nævnes
  • Pleje- og omsorg af centerets beboere.
  • Fokus på det gode og hyggelige måltid.
  • Fokus på at skabe hjemlige og hyggelige rammer.
  • Hygge, aktiviteter og fælles arrangementer. 
  • Den aktiverende tilgang.
  • Delegerede komplekse opgaver.
  • Test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing.
  • Dokumentation.
  • Kontakt med beboernes familier og venner.
  • Tværfagligt samarbejde og deltagelse i teammøder og triagering.
Vi er optaget af, at du får
  • En grundig og individuel tilrettelagt introduktion.
  • En hverdag, hvor vi har fokus på din faglige udvikling og trivsel.
  • Du bliver en del af en engageret og faglig stærk kollegagruppe på Løvdalen, hvor du altid kan finde sparring, hjælp og støtte.
  • Du bliver en del af en kollegagruppe med faglig baggrund som social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Vi har alle noget vigtigt at bidrage med og vi kommer alle til orde.
  • Fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse.

Vi er smukt placeret kun 20 minutter fra Hillerød og Helsinge. Du kan ofte nyde live musik i din arbejdsdag og at vi har fitnesscenter, som du gerne må benytte.

Om processen

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller fra den 1. oktober.2024. Samtaler afholdes løbende. Du kan kontakte mig på telefon 21266286 og komme til en kop kaffe og en uforpligtende snak. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Camilla Köcher

Områdeleder Løvdalen
 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Karlsgavevej, 1, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088670

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet