BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sammen skaber vi gode dage. Det gør vi ved at sikre et fast team omkring beboerne. Ved at værne om det gode og hyggelige måltid. Ved at skabe hjemlige og hyggelige rammer. Ved at sikre mulighed for bevægelse og aktiviteter og understøtte venskaber.
Vil du være med til dette, så søger vi dig, som sammen med kollegerne gør en forskel for beboerne hverdag og værdsætter at yde hjertevarm pleje og omsorg til beboere på plejecentre og til borgere på midlertidige pladser.
Vi søger en kollega med uddannelse som social- og sundhedshjælper til en fast stilling i nattevagt i lige uger med et 7/7 fremmøde. Til husets fire enheder med 34 beboere møder der to medarbejdere ind hver nat. Hver medarbejder har sine egne to enheder og hjælper selvfølgelig hinanden på tværs af enheder, men også på resten af plejecentret, hvor der yderligere møder to medarbejdere ind til nattevagten.
Som social- og sundhedshjælper hos os, sikrer du - i samspil med teamet - den trygge og meningsfulde hverdag for de mennesker, der bor her. Du er den gennemgående person i beboerforløbet. Det er din opgave sammen med dine kolleger at sikre, at beboerens familie involveres, og at også de føler sig trygge hos os.
Vi arbejder med den personcentrerede omsorg både i plejen og blandt kollegaerne. Vi har løbende medicinaudits, og ved dette arbejde nedbringer vi medicinforbruget hos den enkelte beboer. Vi har et tæt samarbejde med vores egen huslæge heri.
Opgaverne er mangeartede, men overordnet kan nævnes- Pleje- og omsorg af centerets beboere.
- Fokus på den gode døgnrytme.
- Fokus på at skabe trygge, hjemlige og hyggelige rammer.
- Den aktiverende tilgang.
- Delegerede komplekse opgaver.
- Dokumentation.
- Tværfagligt samarbejde.
- En grundig og individuel tilrettelagt introduktion.
- En hverdag, hvor vi har fokus på din faglige udvikling og trivsel.
- Du bliver en del af en engageret og faglig stærk kollegagruppe på Løvdalen, hvor du altid kan finde sparring, hjælp og støtte.
- Du bliver en del af en kollegagruppe med faglig baggrund som social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Vi har alle noget vigtigt at bidrage med, og vi kommer alle til orde.
- Fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse.
På Løvdalen Plejecenter vil du opleve nærværende kolleger og en ledelse, som sammen med dig ønsker at sikre en god hverdag for beboerne, hvor både beboere og deres familie kan være trygge hele døgnet. Vi har en arbejdsplads, som vi er stolte af, hvor vi løfter i flok, og vi sætter arbejdsmiljøet og fleksibiliteten højt på dagsordenen. Du vil derfor altid opleve at blive lyttet til hos os og opleve, at vi står til rådighed. Hver enhed på plejecentret har sin egen koordinator og områdeleder for at sikre, at medarbejderne oplever nærværende ledelse i dagligdagen.
Vi er en afdeling på Løvdalen bestående af fire mindre enheder: Valmuen, Syrenen, Åkanden og Ventepladserne. Her har vi både plejecenterpladser og midlertidige pladser. Afdelingen rummer i alt lejligheder til 34 beboere, med 6-10 lejligheder fordelt på hver enhed.
Vi er smukt placeret kun 20 minutter fra Hillerød og Helsinge.
Om ansøgningsprocessenStillingen ønskes besat hurtigst muligt eller fra den 1. oktober. Samtaler afholdes løbende, som vi modtager dem. Ansøgningsfristen er den 25. august.
Vil du høre mere?Du kan kontakte mig på telefon 21266286 og komme til en kop kaffe og en uforpligtende snak.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Karlsgavevej, 1, 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091192