BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have et job et job med højt til loftet højt til loftet, fleksible forhold og en bred opgaveportefølje? Kigger du efter en arbejdsplads i grønne omgivelser med udsigt til både skov og fjord og masser af faglig udvikling? Så har du mulighed for at blive en del af Danmarks stærke og uafhængige tilsynsmyndighed - Forsyningstilsynet.
Dine opgaver: Vi tilbyder dig en plads i det center i Forsyningstilsynet, som beskæftiger sig med fjernvarme. Du kommer til at arbejde med sagsbehandling, processer, interessenter, projekter og data – og alt det ind imellem. Det vil sige, at dine opgaver og dit ansvar spænder bredt – og tilpasses din profil. Det betyder også, at du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Dine opgaver kommer til at spænde bredt, men du kan forvente, at skulle:
- styre processer og projekter til udvikling af vores tilsynsopgaver
- bidrage til sagsbehandling af Forsyningstilsynets tilsynssager
- koordinere og samarbejde med andre myndigheder og interessenter.
- har en akademisk baggrund som f.eks. cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller noget helt tredje
- kan lide at arbejde systematisk og struktureret
- befinder dig godt med en alsidig opgaveportefølje
- ønsker at arbejde sammen med andre faggrupper, som jurister og økonomer
- har gode formidlingsevner i skrift og tale
- er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger.
Socialt arbejdsmiljø med fokus på udvikling, trivsel og arbejdsglæde I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd, og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser, evt. suppleret med kursusophold i udlandet.
Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.
Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.
Du kan læse mere om vores arbejde på www.forsyningstilsynet.dk og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over onboardingprogrammet samt oplysninger om kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.
Interesseret? Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne kontorchef Henriette Bytoft Flügge på hebf@forsyningstilsynet.dk, telefon 4171 4317 eller Bo Kristensen på bokr@forsyningstilsynet.dk, telefon 4171 5407.
Søg stillingen gennem linket her på siden. Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser og karakterudskrift for både bachelor- og kandidatuddannelse.
Ansøgningsfrist: Den 18. august 2024. Der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Der kan indgå brug af test i rekrutteringsprocessen.
Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.
Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsyningstilsynet, Torvegade , 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080769