BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at lære om energiområdet? Vil du prøve kræfter med sagsbehandling i praksis i krydsfeltet mellem jura, teknik og økonomi? Så har du nu mulighed for at blive en del af Danmarks stærke og uafhængige tilsynsmyndighed - Forsyningstilsynet.
Vi søger en studentermedhjælp til vores Center for nettilslutning, tariffer og kommunale indberetninger. Vores opgaver består i tilsyn med og regulering af de aktører, som driver el- og gasnettet for at sikre netbrugerne rimelige vilkår og priser. Derudover afgør vi sager på baggrund af kommunernes indberetninger om indtjening fra energiproduktion.
Vi søger en studerende inden for jura, økonomi eller samfundsvidenskab i øvrigt og dine opgaver vil blive tilpasset din faglige profil. Du får god oplæring og mulighed for at sparre med dygtige og engagerede kolleger.
Som studerende i Forsyningstilsynet træder du ind i et fagligt stærkt miljø, hvor du bliver en del af en vigtig branche, der ikke står stille. Du får indsigt i udviklingen af el- og gas-markederne i EU, og du vil få et blik for EU-rettens betydning i det praktiske liv. Hos os får du indsigt i de reguleringsmæssige aspekter ved den grønne omstilling og du vil være med til at skabe samfundsmæssig værdi. Herudover vil du få konkret erfaring med forvaltningsret og smagsprøver på internationalt samarbejde.
Alt efter din faglige profil, skal du hjælpe os med at besvare spørgsmål som disse:
- Hvordan formulerer jeg en god begrundelse for en afgørelse?
- Hvilke omkostningselementer er de centrale for at vurdere en problemstilling om krydssubsidiering?
- Er en cost benefit analyse fra ejeren af et elproduktionsanlæg fyldestgørende?
- Kan en journalist få aktindsigt i vores korrespondance med Energistyrelsen om et kommende lovforslag?
- Skal en mail fra en gaskunde besvares ved at vejlede om reglerne på området, eller giver mailen os anledning til at rejse en tilsynssag over for et gasselskab?
Vi forestiller os, at du:
- Er studerende med juridisk eller økonomisk retning, gerne med mindst 2 års uddannelse bag dig
- Er nysgerrig og har mod på at sætte dig ind i forskellige problemstillinger på energiområdet
- Er fleksibel og serviceminded
- Kan lide at arbejde systematisk og struktureret
- Kan arbejde ca. 15 timer om ugen
Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Vi forventer, at du kan møde op i Frederiksværk 1 dag om ugen. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.
Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport. Som alternativ til hjemmearbejde har du mulighed for at benytte en af vores arbejdspladser på vores satellitkontor i Holbergsgade i København K.
Du kan læse mere om vores arbejde på www.forsyningstilsynet.dk og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over onboardingprogrammet samt oplysninger om kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.
Interesseret? Hvis du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse, hører vi gerne fra dig. Du kan sende en ansøgning via linket her på siden senest den 29. oktober 2023. Husk at vedhæfte relevante dokumenter for din studieaktivitet og evt. karakterudskrift. Vil du høre mere om mulighederne, så kontakt Anne-Marie Gry Storm Pedersen på telefon 4171 4314 eller mail amsp@forsyningstilsynet.dk eller Ilona Pavelic på telefon 4171 5424 eller mail ilpa@forsyningstilsynet.dk.
Din ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) og de hertil indgåede lokalaftaler. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen, og kan tilrettelægges fleksibelt f.eks. i forbindelse med eksaminer og i forhold til dit skema. Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsyningstilsynet, Torvegade , 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920812