Sygeplejerske til Hjemmesygeplejen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kære sygeplejerske

Vi har baby-boom i Hjemmesygeplejen, og vi har nu mulighed for at tage imod nye kollegaer. 

Ønsker du at arbejde et sted, hvor du kan planlægge egne borgerforløb, have et tæt og godt kollegaskab og køre rundt i skøn en natur mens du arbejder? Så er det vores vej, du skal rette blikket mod. Vi besøger borgere i skønne Liseleje, Frederiksværk, Hundested, Lynæs og Ølsted og oplever den dejlige natur på vores vej. Måske bor du i nabolaget og gerne vil arbejde tæt på hjemmet. Hvis du bor længere væk, så er Halsnæs den rigtige vej at køre om morgenen.

Har du lang sygeplejeerfaring, eller er du lidt nyere i faget, så står vi klar til at tage godt imod dig. Vi er en stor gruppe dygtige og dedikerede sygeplejersker, der holder til midt i Frederiksværk i vores eget lille hus. Kom forbi og mærk stemningen hos os :-) .

Hvad kan du få hos os?
  • Vi besøger borger en ad gangen og har altid blot den enkelte borger i fokus.
  • Høj grad af selvtilrettelæggelse og indflydelse på daglige arbejdsopgaver – vi planlægger egen arbejdsdag med egne borgere.
  • En bredt sammensat kollegagruppe – både aldersmæssigt og fagligt – vi er gode til at dele viden med hinanden.
  • Fælles udvikling i hele Hjemmeplejen gennem kursus ”Vækstkultur” over de næste år for at styrke samarbejde og trivsel endnu mere.
  • Løbende vidensdeling/fagligt fokus hver 14. dag – vi investerer i kompetenceudvikling for både den enkelte og for gruppen. Hos os sikrer vi en høj og vedvarende faglighed i gruppen, og der er stort fokus på tryghed i at varetage en opgave hos borger eks. IV- behandling. 
  • Nærværende og flad ledelsesstruktur – og der er ikke langt fra idé til handling.
  • Vi løfter i flok. Vi er alle tilknyttet et team af kollegaer, og vi er aldrig rigtig ”alene” i den forstand, at vi ALTID kan sparre med kollegaer, som har mange års erfaring inden for forskellige specialer, fx sårpleje.
  • Primært dagvagter og hensyntagen til vagtønsker og weekend hver 4. uge. Der er plads til at vi alle med hver vores forskellighed har forskellige ønsker og behov. Her har vi stor indflydelse på egen arbejdstid, og der er altid meget imødekommenhed over for vores ønsker i forhold til vagtplanen.
  • Personalegoder: eks. Yoga/Fitness for 15 kr./mdr. og adgang til booking af sommerhus 
  • Sociale arrangementer af forskellig karakter: fx Bowling, drinksaften, sommerfest, fredagscafé, julefrokost etc. Vi vægter det sociale enten i fritid eller i pauserne. Vi har en god tone og er gode til at grine sammen.
  • Grundig introduktion over 6 uger med mentorordning, der tilrettelægges ud fra dine behov.
  • Akutkursus og kursus "Godt fra start i primær sektor" inden for det første år, så du får et godt grundlag at arbejde fra.
Hvad kan vi få hos dig?
  • At du er god til at arbejde selvstændigt og samtidig vægter det gode kollegiale samarbejde.
  • At du kan og vil arbejde professionelt – ud fra en fælles ramme for arbejdet og kan skabe den til tider kreative løsning for borger. 
  • At du har lysten til at udvikle dig i fælleskab med dine kollegaer.
  • At du byder ind i fælles faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø for alle.
  • At du kan sige til og fra i forhold til dine kompetencer, borgerindsatser og i det kollegiale samarbejde.
Vi vil gerne møde dig

Vi har meget mere at fortælle, så ring endelig og hør mere, eller ring og lav en aftale om at kigge forbi til kaffe og rundvisning.

Sygeplejerske/TR Cristina Arboe tlf. 29416177 eller sygeplejerske /AMR Zitta Sommer 29128841.

Områdeleder Cille Boysen Rønde tlf. 29625203.

Yderligere oplysninger

Timeantal 30-37 timer eller efter aftale.

Ansøgningsfrist 20. november.

Ansættelsesstart 1. januar 2024 eller efter aftale.

Der afholdes samtaler løbende.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Bellisvej, 43, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937752

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet