Teamleder – familiebehandling og støttende indsatser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre, at børn, unge og familier får tidlig hjælp og støtte til trivsel og udvikling? Brænder du for at finde løsninger, så børn og unge oplever at høre til i nære fællesskaber? Har du gode evner i forhold til tværfagligt samarbejde og erfaring med ledelse i praksis? Så er du måske den nye leder vi søger!

Du bliver teamleder for familiebehandlere og forebyggelsesrådgivere, der arbejder med indsatser for sårbare børn, unge og familier. Som ny leder er din opgave i tæt fællesskab med teamledere med myndighedsansvar at sætte rammerne og sørge for at udvikle området i samarbejde med medarbejdere, der brænder for kerneopgaven. Du bliver en del af vores nye Børne- og Ungeafdeling, hvor vi har samlet myndigheds- og udførerområdet under fælles ledelse. Retningen og den overordnede organisering er på plads, så fokus for teamlederen er at fundere og udvikle de nye tværgående teams, bedrive faglig hverdagsledelse og deltage i implementeringen af Barnets Lov gennem projektorganisering i opgave-spor og arbejdsgrupper. 

Dine vigtigste opgaver er
  • Faglig ledelse af 15 familiebehandlere og 3 forebyggelsesrådgivere, så der sikres løsninger, som hjælper børn og unge, der har behov for støtte (individuelt og i gruppetilbud)
  • Ansvar for og stor indflydelse på videreudvikling af indsatser og tiltag i forhold til Halsnæs Kommunes implementering af Barnets Lov 
  • At sikre, at afdelingen fortsat er en arbejdsplads kendetegnet ved et tillidsfuldt og trygt arbejdsfællesskab med høj faglighed 
  • At sørge for helhedsorienteret og strategisk udvikling af Børne- og Ungeafdelingen med fokus på synergi fra dit faglige perspektiv i samarbejde med lederkollegaer og medarbejdere.

Du bliver en del af et kompetent lederteam i Børne- og Ungeafdelingen med tæt samarbejde og sparring. Du får gode muligheder for at præge udviklingen af det samlede område, f.eks. i forhold til tværgående gruppeforløb og indsatser for børn, unge og forældre. 

Vi forventer, at du har en socialfaglig, sundhedsfaglig, pædagogisk eller psykologisk grunduddannelse samt en familieterapeutisk efteruddannelse. Vi ser gerne, at du har erfaring med ledelse i praksis. 

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om stillingen og andre forventninger til den nye leder i en stillings- og personprofil. Ring til Ledere i Børne- og Ungeafdelingen Søren Kjellerup (21 14 79 08) eller Heidi Eldov (5167 5556), hvis du vil høre mere. 

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder reglerne for lokal løndannelse. Stillingen er på 37 timer ugentligt og med ansættelse pr. 1. april eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er den 21. februar kl. 12.00. 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen, 1, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984758

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet