Frederiksværk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Frederiksværk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Bil udsat for hærværk
Hillerød: En VW Golf, der holdt parkeret i Frødalen, har mellem tirsdag klokken 21.30 og onsdag klokken 06.50 været udsat for hærværk. Ukendte gerningsmænd har ødelagt bilens tag og motorhjelm, formentlig ved at gå eller trampe på bilen.Ødelagde sidespejl
Hundested: En mand ødelagde onsdag morgen klokken 08.25 sidespejlet på en medtrafikants bil. Episoden skete efter en uenighed om en overhaling på Nødebovejen. Her standsede manden sin bil, ligesom den anden bilist, en 39-årig mand fra Frederiksværk, også stoppede bilen. Den vrede bilist åbnede herefter døren til den 39-åriges bil, ødelagde en kontaktarm samt sidespejlet, hvorefter han kørte fra stedet i en hvid varebil.Stjal gasflasker
Lynge: To personer stjal mellem klokken 23.32 og 23.55 flere gasflasker fra et stålbur hos Q8 på Uggeløse Bygade. De to savede stålburet op og tog gasflaskerne, hvorefter de kørte fra stedet i en ældre hvid Citroën Jumper med røde striber.Pung stjålet fra bil
Helsinge: En 75-årig mand fra København fik onsdag eftermiddag klokken 16.45 stjålet sin pung, mens han var på Genbrugspladsen på Industrivej. Pungen lå i hans ulåste bil, som han var væk fra et par minutter.Fandt hash ved fritidsklub
Nivå: Under et patruljesøg med en af politiets narkohunde, blev der fundet en mindre mængde hash samt nogle kontanter ved gavlen til Klub 2990.Var i besiddelse af hash
Frederikssund: En 17-årig mand fra Jægerspris blev onsdag aften klokken 22.17 sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash. Manden blev truffet i nærheden af Shell-stationen i Østergade.Kørte uden kørekort
Hillerød: En 27-årig mand fra Hillerød blev onsdag aften klokken 22.24 standset, da han kom kørende ad Herredsvejen. Her viste det sig, at han tidligere var blevet frakendt sit kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi den 01. – 02. april 2020