BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Finder du meningsfuldhed i at skabe helhed for borgerne og selv planlægge din arbejdsdag? Så har du nu mulighed for at blive en del af Visitationens udviklende, halvtravle og muntre arbejdsplads i Halsnæs Kommune.
Vi søger en ny sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut til en fuldtidsstilling I Visitationen. Du skal turde at blive udfordret fagligt og personligt på en arbejdsplads med højt til loftet, en legende indstilling til nyt og med let til smil og grin. I Visitationen venter dedikerede kollegaer, som dyrker faglig sparring og værdsætter en uhøjtidelig stemning.
Du skal søge stillingen, hvis du oplever det positivt at møde udfordringer, og derfor retter dit fokus på mulighederne. Du tænker, at rehabilitering samt forebyggelse er fordelagtigt for borgerne, og du glædes ved at inddrage og støtte borgerne i at få alle deres ressourcer i spil, så den bedste løsning for borgerne kan opnås.
Du tør bede om hjælp og dele dine tanker og idéer med både kollegaer og leder. Derudover trives du med tværgående samarbejde. Der arbejdes med en såkaldt bred visitationsopgave, men der tilbydes også mulighed for at specialisere sig inden for særlige områder. Vi har fokus på vigtigheden i at vedligeholde, udbygge og dele vores viden. Vi søger en visitator til et team, der varetager distriktsarbejde, borgerbesøg, borgertelefonen mm.
Tænker du nu: ”Det er jo mig de beskriver”, og ser du dig selv i stillingen, så skal du endelig læse videre.
Visitationens kerneområder er- Visitation til personlig og praktisk hjælp.
- Visitation til hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer samt støtte til bil.
- Visitation til midlertidige døgnpladser.
- Visitation til pasning af alvorligt syge og døende.
- Ansættelse af privatudpegede hjælpere og bevilling af BPA-ordninger i samarbejde med Handicap- og Voksenafdelingen.
- Visitation til plejebolig og ældreboliger.
- Forebyggende hjemmebesøg.
- Er uddannet sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut.
- Har kendskab til visitationsområdet, og har du erfaring og visitatoruddannelsen med dig, er det bestemt en fordel.
- Kan bidrage til udvikling af driften og fagligheden på lige fod med dine kolleger.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret samt tage ansvar og træffe beslutninger.
- Kan belyse, udforske, analysere og beskrive en sag. Gerne med god forståelse for borgerens situation samt god faglig og juridisk dømmekraft.
- Kan udvikle og facilitere et godt professionelt samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.
- Er god til at arbejde med dokumentation i elektroniske systemer (vi anvender Nexus og SBSys).
- Har kørekort.
- En afdeling, der har fokus på borgernes behov, og hvor vi øver os på at give så mange borgere som muligt følelsen af, at kommunen kom dem til hjælp.
- En afdeling med fokus på udvikling, trivsel, gensidig opbakning, humor og et dagligt godt grin.
- En spændende arbejdsplads i en politisk styret organisation med fokus på redelighed, mulighed og helhed.
- Introduktion og oplæring med en mentorordning.
- Mange tværgående samarbejdsrelationer.
- Personlige og faglige udviklingsmuligheder.
- En fleksibel arbejdsplads med selvtilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde.
- Adgang til yoga og motionsrum, sundhedsforsikring, lejligheder i både Barcelona og på Bornholm, mm.
Du kan læse mere om jobbet i job- og funktionsbeskrivelsen for visitator.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Leder af Visitationen, Peter Schultz: 20 32 79 75 eller
Visitator og TR for terapeuterne Diana Kalmer Christensen: 24 64 25 46.
Ansøgningsfrist mandag den 23. oktober.
Ansættelsessamtalerne afholdes i uge 43.
Forventet tiltrædelse er den 1. december eller efter aftale.
Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Din fysiske arbejdsplads vil være på Frederiksværk Rådhus, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.
Vi gør opmærksom på, at Halsnæs Kommune tager referencer og indhenter straffeattest ved alle nye ansættelser.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913104